Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 METAMORPHOSIS
maade alvorlighed. Mit Blod, ef- | ter min Barbers Sigelse, be-
gynder nu at | blive temmelig flegmatisk, og seer nær
ik-1 ke saa
levende ud i Aar som i Fior, hvor- | udover jeg har resolveret
at slutte en
ævig | Fred med Jordens Klode, saaledes, at vi |
lade hinanden herefter være uskaarne paa | begge Sider; thi
Jorden bliver gammel, | saa der bider ingen Tugt meer paa
hende, | jeg bliver ogsaa gammel og derfor | gierne Planter ge-
vær. Hvad Personer i | sær angaaer, da giør jeg ingen Fred med |
dem, som jeg aldrig har ført Krig med; thi | jeg har aldrig Syn-
det mod de Regler, som
| det sunde Morale foreskriver, og aller-
mindst | udi dette Verk, hvilket er saa allmindeligt, | at en Euro-
pæer ligesaa lidt kand formali-1 sere sig derover som en Chineser.
Thi de | Ting, som skiemtes med, ere udi alle Lan- | de, og
have været udi alle Seculis«.
Just Justesens Betænkning handler om Forfatterens Imitation
af »den store Romer, Ovidius« og Autor har, »saa
meget som
mue- I ligt er søgt at tref- | fe en
Middelvej mellem Bordings
simpli- I citet og Philedors Højtravenhed, begge sto-1 re Poeter,
men endda større, hvis den ene
| havde giort sig meer og den
anden mindre U-| mag.«
Holberg havde paabegyndt dette Skrift før sin Udenlandsrejse
og i sit Epistola ad virum perillustrem 1728 (Opuscula qvædam
Latina. Lipsiæ. 1737 S. 196ff.) skriver han om det: »Ita qvinta
peregrinatione defunctus, aggredior ultimam manum imponere
inchoato ante abitum poemati, cui titulus: Metamorphosis ....
Conatus sum stilum ac indolem Poetæ Sulmonensis effingere,
qvantum permisit tenuitas Venæ: sed, uti pictores pulcram ab-
solutamq; faciem raro nisi in pejus fingunt, ita ego ab hoc Ar-
chetypo labor ac decido: nam deesse fateor venam Ovidii, uti
deest lingvæ latinæ elegantia ac ubertas. Mire optimatibus ac
literatis placuit hoc poema ob commenti nobilitatem, ob teneros
enodesq; versus, & deniq; ob operis dispositionem, qvippe fa-
bula fabulæ nexa aliam ex se gignit«.
Scheibe (i Ludw. Holberg, Peter Paars. Neue vermehrte und
verbesserte Uebersetzung. Herausgeg. von Joh. Adolph Scheiben.
Kph. und Lpz. 1764. S. CLIX—CLXIV) giver en udførlig Rede-
gørelse for Indholdet og kalder det (S. CLX) »eine wohlgerathene
und sehr naife aber satyrische Nachahmung der Verwandlungen
des Ovids«.
Hermed kan endvidere jævnføres A. E. Boyes Fragmenter
over Holberg. V. i Athene. IX. Kbh. 1817. S. 139—42.
I Edda. XXIX. Oslo. 1929, S. 109—11 har Chr. Behrend of-
fentliggjort Statsfangen Gustaf Vilhelm Coyets Bemærkninger om
Skriftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
