Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGENS BESKRIVELSE 253
Claus (Lydersen) Fasting (f. 1674 f 1739) blev 1697 Raad-
mand, 1701 Politimester, 1703 Borgmester i Bergen og 1729
Kancelliraad. Han efterlod sig ogsaa i Haandskrift en Bergens
Beskrivelse, som blev fuldført i 1722, men som Holberg ikke
har benyttet. Den findes i Afskrift i Oslo Universitetsbiblio-
tek (Nr. 466. 4to, Nr. 239. Fol., Nr. 228. Fol.) og et Uddrag
er
offentliggjort af N. Nicolaysen i Norske Magasin. III. Chria.
1870. S. 1—102. Hvad Holberg sigter til i sin Fortale maa
altsaa være skriftlige Meddelelser fra Fasting om Enkeltheder
angaaende Bergens Historie og Forhold i nyere Tid.
Med Hensyn til de her omtalte til Grund for Holbergs Ber-
gens Beskrivelse liggende Kilder kan henvises til: Maria Stub
Irgens, Ludvig Holberg i »Bergens Beskrivelse«. En litteratur-
historisk Studie. Kria. 1906. (Smaaskrifter fra det litteraturhisto-
riske Seminar. Udg. af Gerhard Gran. I). Denne Forfatterinde
har desuden (S. 9) paavist, at Holberg har laant endel af Præ-
sten i Norderhov Jonas Ramus’ (f. 1649 f 1718) i Aaret 1715
fuldendte, men først noget efter hans Død udgivne: Norriges
Beskrivelse. Kbh. u. A. [1735]. Holberg nævner flere Steder Ra-
mus’ Navn eller kalder den »Den nye Norges Beskrivelse« men
citerer den slet ikke paa det Sted, hvor han endogsaa paa flere
Punkter har benyttet selve Ramus’ Ord, nemlig i Kapitlet om
Bergens Stift (S. 289 ff.). En Sammenligning med Norriges Be-
skrivelse S. 131 ff. vil vise, at hele Grundlaget til dette Kapitel er
hentet fra dette Skrift, men at Holberg efter sin Sædvane dels
har udeladt endel af den oprindelige Text, dels har indsat ad-
skilligt af sit eget.
Paa Bogens sidste Side siger Holberg om det sidste Afsnit om
Kirkerne i Bergens Stift: »Dette er en accurat Optegnelse paa
alle Præste-Gield og Kirker, som mig er communicered af Soren-
Skriveren i Nordfiord Paul Skonevig, en habile og curieux
Mand, der som Fuldmægtig af Stifts-Skriveren i Bergen ofte har
reyset Stiftet igiennem«. Om denne Paul Skonevig (Schonevig,
Schaanevig) findes et Par mindre Oplyninger i S. H. Finne-
Grønn, Abel, den store Mathematikers siegt. Chria. 1899. S. 81.
I sit 3dje Levnetsbrev (Opuscula Latina. II. (1743). S. 8)
siger han om dette Skrift: »Dum huic operi [Heltehistorierne]
incumbo, succinctam qvandam Descriptionem edidi Bergarum
Norvegiæ, ubi nasci mihi contigit. Non minus jucundum qvam
utile habitum est hoc Opus, cum Civitas hæc vexata olim variis
factionibus, quæ bella identidem civilia civerunt, amplam histo-
riæ materiam præbent«. I Fortalen til hans Adskillige Helt-
inders og navnkundige Damers sammenlignede Historier. I. Kbh.
1745. Fortalen Ark b4 : »Det var og at ønske, at enhver med
sin Fødebye vilde giøre det samme, som jeg haver giort med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
