Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 PEDER PAARS
kun kan betragtes som et lille Bidrag til den Kommentar, som
Werlauf selv haabede »at modtage fra en yngre Haand«.
N.’ M. Petersen giver i sine Bidrag til den danske Literaturs
Historie. IV. 2. Udg. Kbh. 1871. S. 401—23 en særdeles ind-
gaaende Bedømmelse af Peder Paars, som imidlertid er altfor
omfattende til at kunne citeres her. Kun en enkelt Passus (S.
411) maa dog anføres: »Et Digt som Peder Paars bliver kun
til en
Gang; det er
mageløst i Literaturen baade forud og efter;
før Holberg gives der intet hos os, som kunde føre ham paa
en saadan Tanke og efter ham have, som bekjendt, alle Forsøg
paa at digte et andet komisk Heltedigt mislykkets«.
G. Brandes behandler i sit Festskrift: Ludvig Holberg. Kbh.
1884. S. 101—13 ret kortfattet Digtet og slutter med følgende:
»Peder Paars ligger for os som den første Frugt af Holbergs
digteriske Evne, sildigt moden og saftrig. Og Ordet Frugt, dette
Billed, der saa ofte anvendes urigtigt om Aandens Frembringel-
ser, passer netop paa dette Værk; thi Frugten er jo ikke blot
Resultat, ikke blot noget Færdigt, der afslutter en Udvikling,
men den indeholder Kjærneliuset med talrige nye Væxter i Spi-
ren. Saaledes indeholder Paars, denne første Frembringelse af
et komisk Geni, Spirerne til en hel Række af de Værker, der
fulgte«.
I Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri. 1904.
S. 200—10 findes en Karakteristik af »Holbergs Peder Paars«
af Just Bing.
I sin stort anlagte danske Aandshistorie: Tider og Typer af
dansk Aands Historie. 1. Række: Humanisme. l.Del: Erasmus.
2. Bog: Det attende Aarhundrede. Kbh. 1909. har Vilh. Ander-
sen
ogsaa (S. 49—55) behandlet Digtet og skriver bl. a. »Peder
Paars er et satirisk Epos ligesom Boileaus Lutrin og har som
saadant en overordentlig aandshistorisk Betydning, ved at dets
Helt er en typisk national Skikkelse og dets Skueplads Fædre-
landet, og en mere underordnet ved de idelige Udfald imod Da-
tidens lærde Dannelse, hvormed den akademiske Forfatter driller
sine Kolleger. Men det er tillige et parodisk Digt, altsaa et, som
selv ødelægger sin egen Form, just idet det overholder den. En
Franskmand, der læste det, vilde faa det Indtryk, at det var
Perrault, der spillede Boileau paa Næsen«. Senere stiller han
»Peder Paars som aandshistorisk Dokument op i Højde med
Don Quijote. Her som hist det samme Spil mellem synes og
være, det samme spotske Glimt af Virkeligheden igennem Skin-
net, der indsætter Peder Paars for Æneas, Per Ruus for Acha-
tes, Nille for Nymfen, Kalundborg og Aarhus for Troja og Kar-
thago. Hic Rhodus d. e. Her er Anholt, og nu skal der danses«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
