Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredal, Erik - Bredal, Erik Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Mortens Gaasens Testamente, sammenskrevet af en grønsaltet Rus
Anno 1695. Nu paa nye igien oplagt og med andre Expressioner og Be-
tænkninger til Trykken forfærdiget af den, som efter harsk Gaase-Flesk
og artige Kierne-Veldinger dog ikke meget Er Begierlig. U. St. o. A. (Ano-
nym). —
Kbh. 1732. (Anonym).
Bredal, Erik Andersen, er f. 1607 i Rudkøbing, Søn af oven-
nævnte Anders Bredal og dennes 1. Hustru. Han blev Student
1629 fra Sorø, blev 6
/e 1631 Hører i Nykøbing paa Falster og
28
/s 1633 Rektor smstds. 1637—39 studerede han i Rostock og
overtog ved sin Hjemkomst paany sit Embede.
2l
/s 1639 tog han
Magistergraden, nedlagde Rektoratet 5
/a 1640, da han 9
/i s. A.
var kaldet til første Sognepræst paa Christianshavn ved Frelsers
Kirke, hvor han maatte prædike baade paa dansk og tysk. 1642
kaldtes han til Biskop i Trondhjem. Efter Roskildefreden 1658
blev Trondhjem besat af Svenskerne, der fordrev Bredal og ind-
satte den svenske Magister Henning Schytte til Biskop. Bredal
blev da efter Ansøgning beskikket til Superintendent over Nord-
landene og tog Ophold i Throndenæs Kald, hvor han med Iver
og Kraft tog sig af Finlappernes Oplærelse i Kristendommen.
1659 vendte Bredal tilbage til Trondhjem, hvor han f
22
/i (efter
en samtidig Optegnelse Natten mellem 15. og 16. Maj) 1672.
Han ægtede Johanne Villumsdatter Rogert, Datter af Borgme-
ster i Nykøbing, F., Villum Andersen Rogert.
18
/ø 1651 skænkede han og hans Hustru en Kapital paa 100
Speciedaler til Nykøbing Skole. (jfr. Hofmans Fund. VI. p.
173—74; Nykøb. Skoleprogr. 1842. p. 12—13).
D. Thrap i Biograf. Lex. III. p. 29—30. —
L. Evensen, Saml. af juridiske og
hist. Materier. I. 1784. p. 77—87 (om en af Præsterne i hans Stift 1654 indgivet
Klage over ham; jfr. A. Skavlan, Kulturbilleder fra Norges nyere Hist. 1892. p.
34—47). —
Pontoppidans Annaler. IV. p. 218—19. —
H. J. Wille, Saml. af Minde-
Taler. 1805. p. 58—59. —
Erlandsen, Gejstligheden i Trondhjems St. p. 21. —
Bloch Suhr, Vor Frelsers Kirke. 1853. p. 22—24. —
O. Nielsen, Kbh.’s Diploma-
tarium. III. p. 209. —
Samme, Kbh.’s Historie. IV. p. 263—64. —
I. Barfod, Den
falsterske Geistligheds Personalhist. 1849—54. I. p. 61 —
63; II. p. 309. —
P. Rhode,
Saml. til Lollands og Falsters Hist. 2. Udg.1I. 1859. p. 33. —
Theol. Tidsskr. f.
den evang.-luth. Kirke. N. R. VII. Kria. 1880. p. 44. —
L. Daae, Trondhjems St.
geistlige Hist. 1863. p. 98—121. —
Personalh. Tidsskr. IV. p. 51; 3. R. III. p.
258. —
G. Saxvik, Trondhjems St. Biskopper. 1905. p. 33—35. —
J. V. Kvam,
Den norske Kirkes Biskoper. 1909. p. 78—79. —
Univmatriklen. I. p. 96. 149.
Pneumatologia divina sive polemica homilia et academica articuli
religionis christianæ de æterni spiritus persona ac beneficiis, in aca-
demiæ Regiomontanæ Borussorum auditorio majori 1637 habita. Ro-
stochii. 1637. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
