Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nielsen, Laurids (Kloster-Lasse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Universiteterne i Köln og Douai. 1563 traadte han over til den
katolske Kirke, blev Vs 1564 optaget i Jesuiternes Samfund og
1565 præsteviet. Nogle Aar senere blev han magister in artibus
og 1575 optaget som Professus quatuor votorum. 1576 drog han
til Sverrig for at virke for den katolske Kirkes Fremgang. Her
blev han af Kong Johan III ansat ved den nyoprettede Højskole,
det saakaldte kgl. Kollegium, der skulde meddele Undervisning,
navnlig i Kirkefædrene. Skolen havde til Huse i Franciskaner-
klostret paa Ridderholmen og deraf fik han Øgenavnet Kloster-
Lasse. Ved sine hæftige Angreb paa Reformationen og navnlig
Luther samt ved sin Mangel paa Evne til at knytte Forbindel-
sen mellem Kongen og Pavestolen, faldt han i Unaade, saa at
han 1580 blev forvist. Han begav sig til Jesuiterseminariet i
Braunsberg, hvor han virkede som Lærer, men allerede Aaret
efter maatte han møde i Rom for at aflægge Rapport for Jesuiter-
generalen om sin mislykkede svenske Mission. S. A. drog han
til Wien, hvor han opholdt sig et Aars Tid, og blev 1582 Lærer
ved Propaganda-Seminariet i Olmütz i Mähren. 1586 tog han
Ophold i Prag, hvor han fungerede som Universitetets »cancel-
larius et studiorum præfectus«, og fik 85
/io 1587 tildelt Doktor-
graden i Teologi. 1602 opholdt han sig atter i Braunsberg, men
1606 begav han sig til Danmark for at gøre Propaganda for den
katolske Kirke. Han opholdt sig først en kort Tid hemmelig i
Helsingør, men drog derfra til Kbh., hvor han oversendte Kongen
sit nedennævnte Skrift »Confessio Christiana« og tilbød ham sin
Tjeneste til at udjævne de religiøse Stridigheder. Han blev strax
efter kgl. Ordre udvist af Landet og tog rimeligvis Bopæl paany
i Braunsberg, hvor han i hvert Tilfælde opholdt sig 1608. 1621
optræder han i Riga, hvor han muligvis har haft Tilhold i flere
Aar forud. Derfra drog han til Wilna i Lithauen, hvor han f
6
/s
1622.
A. Chr. Bang i Biograf. Lex. XII. p. 251—53. —
A. Brandrud, Klosterlasse.
Kria. 1895. —
A. Perger, Jesuiterpateren Laur. Nielssen. Kria. 1896. —
Pontop-
pidan, Annales eccles. Dan. III. p. 557—60. —
(Hallenberg), Svea rikets hist. under
konung Gustaf Adolf. IV. 1794. p. 997. —
Iris og Hebe. 1805. IV. p. 125 —
27. —
Fr. Munter, Magazin f. Kirchengesch. des Nordens. 1792 ff. II. 4. p. 16 —
18. —
Samme, Den danske Reformations Hist. 1802. II. p. 643—48. —
A. Theiner, Schwe-
den und seine Stellung zum heiligen Stuhl. 1838. I. p. 431; II. p. 149—50. —
Illustr. Nyhedsblad. 1865. p. 193—94. 202—04. 205—06 (af Fr. Bætzmann). —
W. J. Karup, Gesell, d. kathol. Kirche in Dänemark. 1863. p. 319—21. —
Rør-
dam, Kbh.’s Univ. Hist. 1537—1621. III. p. 170—77. —
M. Kubberud, Jesuiterne
i Norge. 1897. p. 9 —12. —
kirkehist. Saml. V. p. 221 —
24. 826; 4. R. III. p.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
