Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saxo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
han var Provst i Roskilde (hvor der virkelig paa Absalons Tid
levede en Provst af dette Navn) og at hans Grav, over hvilken
Biskop Lave Urne i det 16de Aarhundrede lod hænge en Tavle
med et latinsk Digt, fandtes i Roskilde Domkirke. Man har
imidlertid ingen Beviser for denne Tradition og i det 17de Aar-
hundrede har Otto Sperling udkastet den Tanke, at Saxo i det
mindste kunde have henlevet sine sidste Aar i Skaane, en Tanke,
som senere de to svenske Historikere Kilian Stobæus og Sven
Bring (Lagerbring), støttet paa nyt fremdraget Stof, har uddybet
og søgt at bevise. Men Faktum er, at vi véd slet intet om Saxos
Liv udover, hvad han selv rent lejlighedsvis meddeler, i For-
bindelse med en Ytring af den ovenfor nævnte Svend Aagesen.
I sin Fortale til Anders Sunesøn kalder han sig selv den ringe-
ste af Absalons Mænd, men samtidig nævner han med Stolthed,
at baade hans Fader og Bedstefader havde tjent Kong Valdemar
tro i Krigen. Svend Aagesen i sin ovennævnte Danmarkskrønike
kalder ham »contubernalis meus
Saxo«, og den sandsynligste
Oversættelse deraf maa vel være »min Hirdfælle«, uagtet man
til forskellige Tider har søgt at lægge andre Betydninger ind i
Ordet. Endelig nævnes i Absalons Testamente en »Saxo clericus«,
hvem han eftergiver et Laan, men samtidigt maner til at tilbage-
give to Bøger, som han har haft til Laans, til Sorø Kloster;
hvorvidt denne Saxo clericus er Historieskriveren, er tvivlsomt,
men de fleste hælder dog til denne Anskuelse. Dermed er alt
udtømt, hvad man med nogenlunde Sikkerhed véd om den dan-
ske Historieskrivnings Fader. Hans Dødsaar anses almindeligt
for at ligge mellem 1208 og 1220.
Johs. Steenstrup i Biograf. Lex. XIV. p. 619—24. —
Geo. Reimer, Diss. hist.
lit. de vita, eruditione et scriptis Saxonis Grammatici. Helmstad. 1762. —
Jon.
Nehrmann, Disp. hist. literaria de Saxone Grammatico historico. Lond. Goth.
1772. —
G. L. Baden, Til Geh. Konf. F. v. Moltke om vor Danske Histories Fader
Saxo Grammatikus og Trangen til en
ny Udg. og Oversættelse af Saxos paa Latin
skrevne Danske Historie. Odense. 1809. —
C. Paludan-Müller, Hvad var Saxo
Grammaticus? Og hvor er hans Grav? Et historisk-kritisk Stridsskrift. Nykjø-
hing F. 1861. (Skoleprogr.). —
Sofus Larsen, Saxo Grammaticus, hans Værk og
Person. Kbh. 1926. (Særtr. af Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist.). —
P. T. Wandall,
De paa Jægerspriis ved Mindesteene hædrede Mænds Levnets-Beskrivelser. I. 1783.
p. 149—56. —
Nyt hist. Tidsskr. V. p. 1—124. (C. Molbech, Saxo Grammaticus,
hans Historie og Charakteer og hans lærde Samtidige i Danmark under Valde-
marernes Tidsalder). —
Saxonis Grammatici historia Danica. Pars posterior 1858.
p. I—XCIX (J. M. Velschow, Prolegomena). —
For Idé og Virkelighed. 1870. I,
p. 244—77 (A. D. Jørgensen, Saxe, Absalons Klerk; optr. i A. D. Jørgensen, Bi-
drag til Nordens Hist. 1871. p. 229—59). —
Nordisk månedsskrift for folkelig
og kristelig Oplysning. 1876. I. p. 81—95 (L. Helveg, Om Sakse og hans Krønike). —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
