Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4!
mede i en halv kncelende Stilling, han hcevede
sine klare og glindsende Mne op paa ham og
vedblev, ncesten hviskende:
„Saadan en lille Hjort kan J jo trceffe hver
Dag., sidenIskyder saa godt; men hvis jeg
ikke bringer en hjem til Middag, er al min
Glcede forspildt i denne Verden. Vcer os der-
for ikke for streng. Lille Karen sagde om Jer,
atIvar saa venlig og god; Herre Gud give,
at hun maatte spaae sandfærdigt."
Den Fremmede var bevceget, han kastede sin
Bssse over Sknldren og vendte sig til Siden,
medens han sagde:
„Tag Hjorten, Jens, og gaae Din Vei!"
„Aa nei, aa nei!" raabte Jens jublende, idet
Taarerne lyb ham ned over de brune Kinder.
„Fyrst et Ord til Farvel, og saa til Tak for
os Begge. Gud velsigne, Jer, Jceger! Vi
To sees vel aldrig meer i denne Verden, og
I
glemmer snart baade mig og lille Karen, men
det kan
Itroe forvist, at vi skal tcenke paa Jer,
saalcenge som vi kan."
Med disse Ord greb Undermaaleren paany
den Fremmedes Haand og trykkede den gjen-
tagende til sine Lceber. Derpaa kastede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
