Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
og hvor haablpse hans Udsigter vare. Imid-
lertid herte han til disse begunstigede Naturer,
der istedenfor at bsiss, modtage Kraft af selve
Ulykken, ligesom Ilden hcerder Staalet, medens
den fortcerer Jernet. Han svarede rolig og
fattet:
„Siden Fogden kjender Loven saa vel, hvor-
for glemmer Han da, at ingen Mand kan stcev-
nes for Gjeld eller Bsde efter Solnedgang.
Klokken er nu halvgaaen ni, og Han faaer at
opscette Sagen til imorgen."
„Haa, haa!" raabte Fogden forbittret, „er
det faadan fat, lille Jes! Du er altfaa tilsinds
at ville gjsre Knuder; ja, det skal vi endda
nok kurere Dig for."
„Aa nei, Foged!" svarede Byrge sagtmodig,
„Han tage ikke mine Ord paa den Viis, men
hvis Han lader os i Fred iaften, vil jeg strax
imorgen tidlig gaae op til Herren og bede om
Naade for os. Vi ville betale ham, faafnart
vi kunne, og jeg tcenker ikke, at han vil vcere
saa haard at jage os bort for den Gjelds
Skyld."
„Ja, ja, Jes Byrge! gjsr hvad Du tykkes
bedst om; for gammelt Venstabs Skyld kan Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
