Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
ladelse for Dig, vil jeg lade Dig gaae, og Du
stal vcere en fri Mand for mig."
Herremanden var bleven bleg, da han hsrte
denne dybe, alvorlige Stemme; han betcenkte
sig et Bieblik, fyr han svarede:
„Det kommer dog an paa, Jes, hvem af os,
der har ftsrst Grund til at rceddes. Vi ere To
her, og hvis jeg giver min Kammerat et Ord,
saa blceser han alle vore Venner sammen; hvad
saa, lille Jes?"
„Ja, saa flyder jeg Dig imens!" svarede Jes
med en frygtelig Kulde, „og Du har seet Pryve
paa, at jeg kan trceffe. — Gaa Din Vei,
Knud Brahe! og lad mig i Fred; Du har et
Liv at miste, der volder Dig og DineFornsielse,
jeg et, som jeg hver Dag snsker Vorherre vilde
stille mig ved."
Med disse Ord lod Jes sig glide ned fra
Trceet, kun nogle Skridt borte.
„Skal jeg blcese?" hviskede Vennen, idet han
satte sit Horn for Munden.
„Nei!" svarede Knud heftig og greb ham i
Armen. „Jeg tcenker, vi lade det vcere. Far
iRo, Jes!" tilfsiede han mildt og vinkede med
Haanden, „og kan det vcere Dig til nogen For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
