Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
nede i Hytten; Aftenerne vare saa lange. Hun
savnede hende hver Dag, hver Time; men naar
et Gemyt, saa haardt og forstemt ved Mod-
gang, som hendes, ncesten undsaae sig over at
ncere disse Fylelser, vilde hun endnu mindre
tilstaae dem for Nogen. Det var derfor kun
en sparsom Trost, hun var istand til at yde
Roland. , Og hvad er vel i det Hele taget
Trsst, andet end en flet anbragt Hyldest for
vor Egoisme, Ord uden Indhold, som aldrig
blive valgte til beleilig Tid, thi saalcenge vi
ssrge as Hjertet, dybt og inderligt, kommer en-
hver Trsst for tidlig, og naar vi have ophsrt
at fsrge, kommer den for feent.
Julie reiste altsaa til Kjobenhavn. Vinteren
og nceste Foraar svandt bort, uden at hun vendte
tilbage. Ihele denne Tid modtog Roland intet
Bud, ingen Hilsen, ikke det ringeste Tegn paa,
at hun endnu havde bevaret Erindringen om
ham. Og dog var det Skilsmissen, den bedste
Pryvesteen for vore Fplelsers Styrke, der ssrst
havde gjort ham det tydeligt, hvorledes hans
hele Liv saa at sige kun drog sin Aande gjen-
nem Kærligheden til Julie. Han kunde ikke
udholde denne Tilstand lcengere og besluttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
