Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
„Forandring?" gjentog han med et sorgmo-
digt Smil. „Nei, Naadigfrue! jeg holdt as
Ulle alt fra hun var en lille En, og det bli-
ver knap anderledes i dette Liv, hvad enten hun
er mig ncer eller fjern. Hvad maatte hun tcenke
om mig, der gav Haand og Lyfte paa at blive
hende en tro og kjcerlig Husbond, hvis jeg
glemte hende, fordi hun drog bort en lille Tid?"
„Hun vilde formodentlig tcenke, at De havde
ladet Dem bevcege af Forholdenes Magt, for
ikke at staae hendes Lykke iveien."
„Nei, jeg fornemmer nok, at De ikke kjender
til Ulle saa godt som jeg; hendes bedste Lykke,
har hun sagt, var den, at jeg bestandig blev
ved at holde af hende, og dengang vi sidst tal-
tes ved, lidt fsr hun reiste, gik vi op til Stadil
Kirke og lceste vort Fadervor, og saa bad vi
begge To en Bsn, om Vorherre vilde vcere saa
god at hjcelpe os til at saae hinanden."
„Og hvis denne Bsn blev opfyldt, Roland,
tcenkte da De aldrig paa, hvor umuligt det
vilde blive Dem, at sikkre Julie en sorgfri
Fremtid?"
„Siig ikke det, Naadigfrue, for saa maa jeg
spsrge, om De ikke tcenker paa, at det er Dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
