Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
„Jeg mener mig selv!" svarede Tatersken
med rynkede Bryn.
„Den Hjertesorg harIaldrig fsr talt om."
„Talt om!" gjentog hun i en spottende Tone,
„hvorfor skulde jeg vel ogsaa tale derom? Naar
man forst er bleven gammel og graa som jeg,
saa lcerer man at bcere sin Sorg og sin For-
nyielse hos sig selv, fordi man veed, at Folk i
denne Verden kun sjeldent laane Bre og sjeld-
nere deres Hjerte til hvad der angaaer Andre."
„HarIda ogsaa mistet Eders Kjcereste?"
„Aa ja," svarede Taterkonen, idet hun reiste
sig sor at lcegge flere Klyner til Ilden, og med
en forunderlig Ligegyldighed og Kulde vedblev:
„jeg har mistet alle dem, jeg holdt af, dem Alle-
sammen, lille Son; men det er nu saa lcenge
siden, at jeg ncesten har glemt det igjen, og
derfor er det bedst, vi ikke tale mere om den
Ting."
„Hvorfor ikke, Kirsten? Jeg har dog aldrig
dulgt noget af hvad der angik mig sor Eder."
„Ja, ja, Roland!" sagde Taterkonen med en
opblussende Heftighed, der gjorde det indlysende,
at hendes tidligere Kulde blot havde vceret en
Maste. „Du stal ogsaa faae det at vide; ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
