Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
Portraitet, som hang i Karmen. Han skjulte
forsigtigt det lille Billede og kastede endnu et
langt og dvcelende Blik ind i Vcerelset; derpaa
gjorde han Korsets Tegn, sprang ned igjen og
sneg sig tilbage, tyst og ubemcerket, som han
var kommen.
„Der er faldet en svcer hoi Snee," hviskede
han paa Tilbageveien, „og man kan tydeligt
see mine Fodspor imorgen; blot det ikke stal
volde hende nogen Uleilighed: men kanskee
sig faae vi mere Snee inat, for det graaner
op, og Maanen begynder at gaae bort imellem
Skyerne."
Da Roland havde naaet Landeveien bag Lade-
bygningen, tog han Portraitet frem og betrag-
tede det, saavidt det svage Maanelys tillod
Han kyssede det og udbryd halvhsit:
„Det var godt, at jeg fik det, for nu vil
min Sorg blive lettere at bcere. Det ligner
hende livagtigt, og hun er faa smuk."
„Ja saa min Sjcel er det smukt," svarede
pludselig en raa Stemme bag ham.
Roland vendte sig overrasket og saae et gri-
nende og velbekjendt Ansigt stirie sig over Skul
drene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
