Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W><A^^^H/><2
10
M hvad De vendte an aflndsigt og af Hierte,
Ikkun sorsgede det svage Legems Smerte,
Den visse Ded stod for , om Himlens Lcegebud
Ei havde stenget bort det Medicinffe Krud.
Man gyste, da man ferst fik hore disse Navne,
Paa Rsst og Fierene man kiendte stige Ravne,
Knap kom De, for man ster Dem gisre Spring i Spring,
Indtil De svinge sig i sin dell store Ring.
Den lsber frekkest frem , som fattes Tro og Love,
Og den, der intet har, kan trygest alting vove.
De, som af Moders Liv, kom nsgne til os hen.
Men agted ikke at gaae nsgne bort igien.
De tankte ikkun paa, for sig at sammeustrabe,
Guld-Minerne Desandt: " Bar hid, lad Kongen tabe,
" Lad Landets Gulv og Solv, De sagde ved sig selv,
" Og Mgdom stromme hid til os som vandriig Elv,
" Vi, vi vil leve vel, og gisre os til gode (m),
" Vor Vellyst er vor Lyst, vor Frihed er vor Mode,
I Dragt, ved Nat og Dag, paa Slot, i Land og Bye,
" I Kiorsel, Ridt og Gang, og ei en Hund ffal knye.
<m) Viisd. 2, 6 - 10. Kommer da, og lader os nyde de gode Ting’, som
ere tilstade, og bruge det, vi eie, flitteligcn, som i Ungdom. Lader
os fyldes med kostelig Vim, pg Salver, og Foraars Blomster ffal
" Lad
ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
