Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H>AH/>^H/^/><H
34
Men den Samvittighed, som Deres Hierter trykte,
Forvoldte, at De selv bestandig maatte frygte (r).
Hvert Lov, der rorde sig , var Dem en Hareffrek,
For Krigsmand og Matros man saae Dem lsbe vek («).
De gav da OtdNV, som uholdelige vare,
At hver en Chef han stal til den Opftrstl svare,
Som svedes udaf hans Underhavende (r),
Let sagt, men ikke let siig Anstalt kunde stee.
As Mammon ssgte De sig Venner nok at gisre,
Som stulde hiulpct til at Deres Plan udfsre,
Mmdst tankende, i Dem at sinde Banemcend,
Men rette Tid og MM var ikke kommen end.
(r) Viisd. 17, 11. Ondjkab, som er fordemt ester ens eget Vidnesbyrd, er
en frygWtig Ting , og i det den cengstes formedelst Samvittighe
den, formoder den sig altw svare Ting. V. 12. Thi Aarsag til
Frygt er intet andet, end at man forsager paa ald de» Hielp, som
som er givet Fvrhaabning om as Fornuften.
(,) Man erindre kun Matroserneo Optog for Hirschholm forrige Ssn»^
mer, og Livvagtens Afsted den 24de Dec. 1771.
(t) (abinets Ordre den 17de Septemb. 1771.
Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
