Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 A>.^^/H/^/^H<g
Naar I en Herres Gunst begynde at forhverve,
Den^da, og Hykleren, sirax Eder maae forderve,
Om ikke Herren veed, at langtsomt raade Bod
Paa et til Hoihed og til MgdoM hidsigt Mod.
Og I, som Lykken sidst befalede at vende
Vor Skrek til Fryd, men gav hint Folk en ffreksom Ende,
I giorde Eders Pligt, I giorde den saa vel,
Lad Egen -Nytte ei flaae Eders Roos ihiel.
Tag Dig sorloder og forlesmter vare.
Set, Konge, Dig ei ud for Skade eller Fare,
Hvo ofte taber, han as Skaden bliver viis.
Og , frelst as Faren , ber man give Herren PriiS.
Udflet trolsse Folk, og dem, som Ondt forvolde,
Elst ikke dennem, som for vel for sig huusholde,
Og de, som ei sorstaae at holde Huus for sig,
Langt borte Mre fra at holde Huus for Dig.
DriS fra Dit Ansigt bort en Hykler og en StyMper,
Prov Deres Smigre -Krud og stadelige Ymper,
Giv ei for snart Dit Ja, Sper Dit trofaste Raad,
For Glld og Folket da Du bliver stor i Daad.
Lov lidt og varsomt, men hold neie, hvad Du lover,
Du ellers paa en lis Din Konge- ’Here vover.
Viis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
