Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA MOR.
Det synger i mit Sind en Tak for Aar og Dage,
saa dyp og varm, at ei den finder Ord;
en Tak, som blir til Andagt nu, da Høstens
Skyer drage
med Vintervarsler over øde Jord;
nu, da Dagene de graa, som kommer,
i Taake hyller Vaarens Drømmeland
og slukker Glansen fra den gyldne Sommer.
Mørk blev Stuen min, og mine Arme tomme
den Dag du flagret ifra Reden ut;
men naar de lange Længselstimer kommer,
da bringes mig saa mangt et stille Bud.
En Stjerne lyser ren og klar derute,
dit Øie smiler i den, og et lite Ord
hviskes til mig gjennem Vinduets Rute:
Mor! Aa, hvor mildt det klinger i mit Hjerte,
hvor varmt og levende det gled herind!
Mor, det helligste og bedste Ord vi lærte,
lægger sig som myke Hænder om mit Sind.
1 — Hulda Garborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
