Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
«Hvor pent det er hos dig, Mor, og saa
nydeligt som Roserne dine staar. Alt er ufor«
andret fra sidst jeg var hjemme. Bare at alting
er længer fremme i Haven. Det er rent fabel«
agtigt som det vokser der.»
«Ja, har du set den vandblaa Iris ved Gjærdet?
Og Blaaklokkene du plantet sidst? De er
kommet sig vidunderlig?»
«Ja tror du ikke jeg saa dem lang Vei. Jeg
var saa ræd de ikke skulde komme igjen iaar
efter den fæle Snevinteren, at jeg blev rent glad,
da jeg saa det blaane mellem Trærne.»
Eli smilte: «Ja, og aldrig har Irisstænglerne
vært saa stramme og straalende som iaar. Igaar,
da du kom kjørende, stod de formelig og pre*
senterte Gevær. Og Blaaklokkene neiet saa
nydelig paa Stilken. Du ser, du er velkommen
i Gaarden.»
Kaare saa paa hende med et fort, varmt Blik,
som sa: Ja, det ser jeg nok. Men saa snakket
han ivei igjen: «Ja, men alvorlig tait, Bierne
tror jeg næsten kjendte mig igjen; det er nogen
fabelagtige Dyr. Jeg tror næsten de kjender
dem som stelte de foregaaende Generationer,
slik Tæft har de Bæstene.»
Eli gik og smaastelte i Stuen og hørte paa ham.
«Forresten er det slet ikke rigtig Dyr; det
er igrunden bare Poesi. Har du læst Maeters
lincks Bok om Biernes Liv, Mor?»
«Nei.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
