Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Skogen og Tjernet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
nær det. Hun stod altid ved hans Seng. Han
var ræd hende, endda hun smilte bestandig.
Hun havde store, liksom saa tydelige Tænder.
Han husket ogsaa at hans Far kom ind til
ham og sa, at han skulde være snil og ta noe
vond Mikstur. Men han havde aldrig villet
tænke paa alt dette. Og det bare pinte ham,
at hun nu nævnte det.
«Saa er det kanske allikevel saa, at de fleste
Barn glemmer hurtig.»
«Ja, naturligvis.»
«Men jeg glemte aldrig min Mor. Jeg sør«
get saa længe. Og endda er det kanske bedre
at en Mor dør, end at . . .»
«Aa nei, kjære Mor; snak nu ikke mer om
dette. Du kom jo tilbake, og da var alt godt.
Det er Sygdom at gaa og tænke paa dette, Mor.»
Hun strøk ham stille over Haanden som
hvilte paa Græskanten og endnu holdt fast om
Kniven. Aa jo, han husket det nok. Men
ikke med sit Liv kunde hun gjøre det ugjort.
Endelig sa hun med et dypt Suk:
«Saa er det bare lidt til. Men det faar du
høre nu, denne ene Gang vi snakker sammen
om disse Ting. Livet laver saa daarlige Romaner.
Det er altid saa meget smaat og pinligt. Men
man lærer en Del selv af daarlige Romaner. Og
jeg har lært en Ting, som har git mig nyt
Grundlag at leve paa. Jeg har lært at føre
alting tilbake til mig selv. Ikke at lægge Skylden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>