- Project Runeberg -  Mot solen /
90

(1915) [MARC] Author: Hulda Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Klubben og Klenodiet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

slepet nok. Da passet hun allikevel bedre der
hun var, skjønt hun ofte nok syntes hun lignet
det bekjendte Amfibium, som døde i Vand og
ikke kunde leve paa Land; det var vei den plans
løse Opdragelse hun havde faat.

Da de skiltes, sa Brita, at hun neppe fik
Tid til at gaa næste Gang. Hun fik heller sy
noget hjemme.

«Jeg spaar det blir knapt med Tid for os
ogsaa,» sa Fru Bøhme; «nu kommer Vaaren,

og . . . Ja, Godnat da!»

* *

*



Da Eli kom hjem, tok hun Kaares sidste
Brev frem og læste det om igjen. Det havde vært
i hendes Tanker hele Kvælden. Naar de andre
snakket om alle og ingen, tænkte hun paa ham,
og derfor kunde hun ikke gaa med paa den
muntre Letfærdighet, som var saa klædelig for
Verdensdamer.

Hun tændte Lampen paa sit Skrivebord,
hvor hans Billede stod og smilte mot hende.
Det sidste dernede fra. Med Luen lidt paa Snurr
og Randsel paa Ryggen, klarøiet og glad under
et Æpletræ, netop slik som hun elsket at se ham.

Tonen i hans Breve var blit alvorligere og
inderligere, siden hun havde tait med ham som
med en voksen Ven, og hendes Taknemmelighet
for det var uendelig. Hun eiet ham likesom
paa en ny Maate nu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:45:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hgmotsolen/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free