Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Klubben og Klenodiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
utrolig, hvor ensomme de kunde være, saa abso«
lut overladte til sig selv og det triste Hybelliv.
Kaare havde havt flere slike ensomme Venner,
og hun syntes der blev handlet saa ubarmhjer«
tig med dem. Bare en Ting var vei lagt tilrette
for dem, og det var Fristelserne. De lokket paa
alle Gatehjørner, naar Kvældenes og Nætternes
Liv begyndte. Kom saa Ulykken, maatte de for«
hærde sig, kvæle med Magt det som var igjen
af Barnet i sig, og gjøre sig karslige. Under den
Proces døde da gjerne den sidste Rest af Uskyld
i deres Hjerter, og de blev til de fortidlig modne,
smarte og verdenserfarne unge Herrer med det
overlegne Smil af alt, som het Troskyldighet —
Boulevardiéerne. Hun vidste ingen sørgeligere
og kjedeligere Race.
Men Kaare var nu en Mand. Og hun havde
ikke Lov til at ængste sig for ham. Nu gjaldt
det Tro og Tillid. Nu skulde det vise sig, om
hun havde kunnet gi ham det Grundlag, som
holdt, naar det knep.
Tryg og rolig havde hun sendt ham fra sig;
skulde hun nu begynde at tvile?
Ak neil Hun bad ham Omforladelse i sit
Hjerte; men allikevel, hvor glad hun skulde
være den Dag han kom tilbake!
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
