Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Generaldirektøren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
aristokratiske. Her er ingen De kan by en Tab
lerken kold Suppe paa Kjøkkenbænken og en
Stol ved Døren. Ingen er saa ringe, at han
ikke føler det naturligt at bænkes i Høisætet,
naar han kommer i fremmed Hus.»
«Det var nu svært.»
«Ja, det er stort. Vi tænker vist ikke rigtig
over saan til Hverdags, hvor stort det er.»
«Kanske. De ser nu saa — kvindelig paa
det. Saa enkelt og likesom fra saant fjernt og
høit et Stade. Men vi Mænd, som staar midt i
Livet, som skal føre Utviklingen fremover, vi
kan ikke se det slik. Vi maa ha Fart i Tin«
gene, Bevægelse og Drift. Menneskene kan ikke
længer sitte hver under sit Fikentræ og drømme.»
Eli smilte.
«Synes De virkelig Folket sitter og drømmer
her?»
«Ja, det vil si» . . .
«At de ikke arbeider ? Ser De det lille
hvite Hus ved Veien dernede. Det med Kapri*
fol over Verandaen. Det tilhører en ung Lærer,
som oversætter Shakespeare i sin Fritid. Og
Huset har han selv bygget. — Og det røde ved
Siden af, som er saa vakkert indhegnet med
Rødtjørn, det er Postaapnerens. De har begge
lidt Jord, og det er gode smaa Hjem, kan De
tro. Dernede midt i Grænden ser De ogsaa vor
nyeste Badstue, det er den tredie paa kort Tid i
Dalen. Og synes De ikke man her tar villig imot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
