Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Tre Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Jeg liker idethele Høsten. Baade Slitet og
den forunderlige Hvile, naar alt er i Hus og
Jorden ligger nypløidd og færdig for en ny Vaar.
Og naar det rigtig regner og stormer og, som
du siger, er «godt Veir ute til at være inde i»,
da tuller jeg mig ind i et godt varmt Striktør*
klæde og kryper sammen ved Peisen i en Stem*
ning, som jeg ikke kan forklare. Der falder en
forunderlig Ro over mig, og jeg blir et lite
Fnug, som af Elementerne utenfor er blæst ind
i denne lille lune Krok. Det blir saa stort og
stille omkring mig, saa høitidsfuldt; milde, vemo*
dige Tanker kommer og gaar, og jeg ser mot
Vinteren som mot en god Hvile. Jeg trænger
disse ensomme Høstkvælder med mig selv, og
midt i Vaarens og Sommerens brusende Liv kan
jeg ofte længes efter dem. I slike smaa Stunder
er man likesom saa nær det store, ukjendte og
vældige, som vi føler, men ikke fatter. Det som
vi kalder Gud. Og det er godt en Gang imel*
lem at være det vældige nær og tænke ydmyge
Tanker. Ser du, derfor liker jeg mig nu, naar
Kvældene blir mørke og lange.
Og naar saa Solen snur og Dagene længes,
da kommer jo du!
Og saa faar jeg endelig si dig Godnat. Endnu
engang Tak og Ære for dit Brev, og endnu
tusind Gange velkommen hjem!
Dennegang maa det ogsaa bli Alvor, at Carl
kommer og spiser Julegrøt med os; hils ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
