Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Tre Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
De Unges Længsel mot hinanden er skjøn
og hellig som Vaarens første Bud, naar den faar
Sol over sig. Men sørgeligt og uskjønt er alt
det mørke og uklare, det halve og lunkne, som
gjør lyssky og gir daarlig Samvittighet. Mit
Hjerte bløder, naar jeg ser to Unge vandre den
Vei. Og jeg har set mange. Altid var de uglade,
— ialfald én af dem. Og næsten altid var der
noget i Veien med Kjærligheten, eller med Karak«
teren — hos den ene eller begge. Er det noget
i Verden som er visst, saa er det, at Kjærlig«
heten ikke lar sig spotte. Naar man elsker og
er ung og sund, tviler man ikke paa at Kjær«
ligheten vil vare; andres Erfaringer kommer en
ikke ved. Vor Kjærlighet vil vare, for ingen
har elsket som vi! Slik er ung Kjærlighet.
Og man længter efter at vise hverandre, hvor
grænseløs ens Trang til Offer for den EI»
skede er. Man vil ikke paa Jorden noget
andet end at trygge hverandres Liv og bygge
Rede.
Slik er ung, sund Kjærlighet. Det er bare
en Ting den er ræd, og det er ikke at faa gi
og gi uendelig.
At to Mennesker, som paa en eller anden
Maate har lidt Skibbrud i Livet, gaar paa Akkord
med sig selv og indretter sig paa Rester og
Halvhet, er vemodigt, men forstaaeligt og tilgive«
ligt De faar ordne sig saa godt de kan paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
