Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Under Bræen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
til at ligge under i den Kampen. Men man gir
sig da ikke, saa længe Sola skinner og man
kan føre en proper Næve, som Kaare siger.»
«Ak, hvor jeg misunder dig, Tante Eli.»
«Aa Sludder; du som er ung! Hvad skulde
du misunde mig? At jeg ikke længter efter
Nirvana?»
«Ja for Eksempel?»
«Nei du; det gjør jeg ikke. Jeg synes Livet
er herligt trods alt.»
«Du er famos, Tante Eli. Hvad skal jeg
gjøre for at komme saa langt?»
«Ta fat paa Livet! Find dig et Sted hvor
du kan leve, istedetfor at spekulere paa, hvor
du mest passende kan dø.»
Han smilte lysere end han havde gjort paa
længe.
«Ja, saa faar du la mig faa Mors Stue at
leve lidt i først da; vil du?»
«Det vil jeg, Carl. Altsaa abgemacht?»
Hun rakte ham Haanden, og han tok den
og kysset den ærbødig. «Tak», sa han stille.
Saa sprang han pludselig op:
«Men det maa jeg straks fortælle Kaare!»
Men fra den Dag blev Stuen hans Hoved*
interesse, og Kaare og Sverre maatte jevnlig se
paa Tegningen til store og smaa Forandringer
ved den, og høre paa hans Planer om Anlæg
af en liten Have med saanne Ting som kom
igjen af sig selv hvert Aar; for det blev jo bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
