271 (Mot solen)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Under Bræen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

271

siden, Mor; alvorlig tait: kan du ikke snakke lidt
med Liv om det.»

Og Eli lovet at snakke med Liv, mens hun
tænkte, at det var da godt hun endnu kunde
brukes til noget. Bitte lite Gran jaloux var
hun jo i sit Hjerte. Men ikke noget bedre
vidste hun i Verden at ønske ham. Og den
Kvæld sa hun et Ord, som ikke paa tyve Aar
var kommet over hendes Læber. Det var da
hun sa Godnat til Kaare. Hun la sin Kind mot
hans Haand og hvisket: «Nu er jeg lykkelig,
Kaare!»

* s

— Ut paa Natten kom Kaare listende ind i
Teltet ved Fossen; Sverre laa vaaken og ventet.

«Du hev nok vore rigtig paa Laurdagsfriing
ikveld,» sa han, «no heldt eg paa aa skulde gaa
paa Leiting etter deg.»

«Snu dig til Væggen og ti stille, Sverre,» sa
Kaare; «begynder jeg at snakke nu, saa slutter
jeg aldrig.»

Og han kastet Klærne af sig og krøp i Po<=
sen. «Jeg kan da aldrig i Verden faa sove,»
tænkte han; «men jeg faar jo lægge mig allikevel.»

Fem Minutter efter sov han.

Ja no hadde han daa vist baade fridd og
faat ja, tænkte Sverre; for slik hadde han aldrig
set Gutten. Og han sukket og tænkte tilbake.
Langt, langt tilbake–—.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 06:45:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/hgmotsolen/0281.html

		Mot solen / 271 (1915) Author: Hulda Garborg Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|