Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Fénelon
Rousseau om Menneskets. Og hans Ord rammet; thi
mellem de mange Overdrivelser var der en vidunderlig
Rigdora af dybe, uimodsigelige Sandheder.
Flere og flere forstod efterhvert, at Tidens Sygdomme
ikke kunde kureres bare ovenfra; der var en Grundskade
i Samfundet, til hvilken Oplysningsfilosoferne ikke naadde
ned. —
— Voltaire lod forst overlegent ligegyldig overfor
Fænomenet Rousseau. Manden var jo gal; han manglet ethvert
Spor af Talent. Hvad saa?
Det varte dog ikke længe før Tonen blev en anden.
Snart maatte han aabent bekjende, at denne «halvgale
Sværmers dog interesserte ham en Del, ja foruroliget ham.
Og nu ser vi ham snart ligesaa ivrig beskjæftiget med at
knuse *Uhyret Jean Jacques* som for med at knuse
"1’infame *.
Voltaire havde en vis historisk Gjendøberevne; han var
den første som føiet «den store» til Navnene Fredrik og
Katharina, og han var ogsaa den förste og ivrigste til at
fratage Rousseau hans Slægtsnavn og kalde ham haanende
blot og bart Jean Jacques.1 Han kaldte ham ogsaa
undertiden (bl. a. i Breve til Choiseul) Blaireau (Grævling).
I den Krig som aabnedes mod Rousseau blev Voltaire
idethele snart Anfører.
Rousseaus anden større Afhandling «L’inégalité parmi
les hommesfl var ogsaa skrevet som Svar paa en
Prisopgave fra samme Akademi (Dijon). Dennegang vandt han
ikke Prisen; men Afhandlingen øget i høi Grad hans
Berømmelse.
1 I den værste ForfelgeJe<>stid fandt msn ogsaa ud, at Rousseau ikfce var
Forfatteren af de Værker, som havde jrjort ham saa beremt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
