- Project Runeberg -  Rousseau og hans tanker i nutiden /
52

(1909) [MARC] [MARC] Author: Hulda Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52 «La nouvelle Heloise*

ordne sig under nogen Retning eller Skole; han maatte
med blodige Hænder rydde sig nye Veie.

— Rousseau havde aldrig befundet sig vel i Paris.1
Han følte sig syg og ulykkelig i Storbyens Uro; mens
han i Landlivets Ensomhed var lys og let til Sinds; denne
Sindsstemning præger ogsaa hans Arbeider fra de
forskjellige Landophold. Hans Naturskildringer er Hymner;
kan man nogensinde tale om Inspiration, saa maa det
være her. Hans Livssyn er optimistisk, og hans Glæde
over Tilværelsen stor og stærk, trods Sygdom og
Forfølgelser.

Det var da en lykkelig Dag for den syge Digter, da
han efter den første Kampens Tid i Paris kunde flytte ud
til den lille Eremitage paa la Chevrette, et Gods som
tilhørte hans Veninde Madame d’Epinay. (Bekjendt fra sine
Memoirer og Breve).

Huset var gammelt og forfaldent, men Naturen herlig;
og her levet han en bevæget Tid, med store Sorger og
store Glæder, sammen med Therese Levasseur, den Kvinde,
som trods sin Uvidenhed og Mangel paa Dannelse
formaaet at knytte ham til sig i en halv Menneskealder.
Ogsaa Thereses Mor, den 80-aarige Madame L,, havde han
tat til sig. En Tid ogsaa hendes Far og Brødre.

Madame d’Epinay begynder med at ville sørge helt og
holdent for Rousseau, ikke bare gi ham Husly, men ogsaa
bekoste hans Husholdning. Han var jo fremdeles lige
fattig; Sygdom hindret ham fra at arbeide saa meget

1 Om sin Uvilje mod Paris og den Trang til Ensomhed, som lians Fiender
pna-stod var hyklet, akriver lian i Brev af 4de -Januar 17S2 til sin Ven og Velgjerer
Maleslierbes, at de gom anser hans Begeistring for Lmidlivet paatat, tiltror ham
on Energi, aom Lian er meget langt fra at vær* i Besiddelse af. Det er vist
rigtig nok. Men først og fremst har de kjendt ham gjennem Sladderen og ikke af
egne Undersøgeleer. Faktisk- blev han altid som forvandlet, naar han kom ud af
Byen; det viser hele haus Produktion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hgrousseau/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free