Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX
Rousseaus sidste Aar. Madame deGenlis. Marginen af Mirabeau
og den «lovbef al te Despotisme." «Dialogues». Prinsen af Con tis
Vildt. Brev til Ltnné. Rousseau om Messen. Ankomsten til
Ermenonvllle. Rousseaus Ded.
Rousseau lærte sin Elev, at Livet ikte er nogen Byrde
som er os paalagt, men en vidunderlig Glæde. Den
bærende Kraft i alt som fører til det gode — d. e. til Gud —
er Livsglæden, den dybe, taknemmelige Glæde, som ogsaa
lærer os Livssorgen, Sorgen over alt som dræber Livets
Skjønhed og ødelægger Tilværelsens Harmoni.
Man spør om Livets Mening. Hver Tid og hvert Folk
har besvaret dette Spørgsmaal paa sin Vis. Men det eneste
vi ved, er, at her paa denne Jord er vi sat, og her stal
vi bruge vor Kraft og vore Evner, Vor store Opgave er
selv at gi vort Liv Mening.
Og Rousseau tjæmpet som en Helt for at gi sit Liv
Mening, og for ikke at miste Troen paa det gode i
Verden.
Men hans Prøvelser var over Evne, og undertiden laa
han, trods alt, under for Mismodet. Han gjennemlevet
ikke bare de Stunder af Tvil og Angst som falder i
enhver skabende Aands Lod; han kjæmpet ogsaa den mest
opslidende Kamp mod mange og forskjelligartede ydre
Fiender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>