Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1843—1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Han har arbejdet strengt for at naa frem og for at
underholde sin talrige Familie. Vi have været syv Søsken
de, ak hvilke dog kun sex naaede den voxne Alder. Fra sin
Barndom var Fader tarveligt vant, og vort Hjem kavde
stedse et tarveligt Præg, selv ekter at der var naaet en
vis Velstand. Vi boede altid i en forholdsvis lille Lejlig
hed. Fader købte sig aldrig noget Landsted, men boede
til Leje om Sommeren i beskedne Huse. I sine senere
Aar tog han dog megen Del i Selskabelighed og gav selv
flotte Herremiddage.
Som han staar for mig, var han en Mand, der fyldte
helt ud indenfor sin Ramme. Jeg har ofte paa ham an
vendt Hamlet’s Ord om sin Fader: Tag ham iEt og
Alt, — han var en Mand!" Selvfølende og dog med klar
Forstaaelse af sin Begrænsning, arde^63oni og nøjsom,
med et frisk og 3elvßtXn6i3t Blik M2 Livet og med Sans
for de Goder, det kunde bringe — saaledes staar han for
mig. Det var saa trygt at vide, at han var til, og saa her
ligt at se hans mandige Skikkelse som Midtpunkt i Hjem
met. Vi Børn følte os i en Afstand fra ham, der gjorde
os saa meget des gladere ved et venlixt Smil eller et op
muntrende Ord. Der kunde være noget Indesluttet over
ham. Han havde Vanskelighed ved at tale om sig Belv,
og han trXNFte til, at man skulde komme ham irn^6e’
Ofte fik Hypokondrien Magt over ham. Jeg kommer i
den Anledning til at tænke paa et af de stolteste Øjeblikke
i mit Liv. Det var i det sidste Aar, jeg boede hjemme før
mit Giftermaal, at kan en Aften sagde til mig: Harald,
du maa gaa lidt ud med mig; jeg er 3aa tung i 3in6et og
véd ikke, hvorfor." Vi gik da omkring i vaderne i den
mørke Vinteraften, til den tunge Sky kavde lettet sig. Da
hans Sønner vare blevne voxne, blev Forholdet mellem
dem og kam frit og hjerteligt, skønt Afstandsmomentet
Bte63e var der. Det I^etiiniecke i hans Karakter 106 ham
staa som et Forbillede for hans Børn. Ofte kar jeg i van
skelige Situationer spurgt mig selv: Hvad mon Fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
