Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1843—1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Grundlag af et Bind at Grote’s Grækenlandshistorie, som
han havde laant mig i tysk Oversættelse. Det blev et to
Timers Foredrag og holdtes for begge Afdelinger af øver
ste Klasse. Derved var for mig Grunden lagt til Beskæf
tigelse med en af det menenskelige Aandslivs største Skik
kelser, en Beskæftigelse, der har fulgt mig mit hele Liv
igennem til de seneste Aar, og som har været ak største
Betydning for mig baade som Filosof og som Menneske.
Vi læste en hel Række betydelige 3rXske VZerker i de to
si6ste Zkoieaar, ak Homer, Hero6ot og Plutark, af Antolo
gien, 3otokles’ Kong G6ip og Platons Symposium. Især
dette si63te Skrift beto^ mig og førte mig md i filosofisk
Eftertanke. I mine Studenteraar fortsatte jeg Læsningen ak
græske Forfattere, og der var 3aalede3 lagt en god Grund
for mine Studier af græsk Filosofi. Hele denne Syslen blev
af stor Betydning for mig, idet den lod Tanken om en rent
menneskelig Maade at tåge Livet paa, en Tro paa Mulig
ne6en ak et 3elvstXn6i3t Personlighedsliv paa rnenenskeliF
Grund opstaa hos mig. Men det var kun meget langsomt,
at denne Tanke og denne Tro voxede sig stærke i mig’.
Foreløbigt raadede, som allerede omtalt, positiv-religiøse
Forestilliger hos mig, og disse bleve ikke blot fæstnede,
men ogsaa skærpede i Løbet ak mine Studenteraar, saaledes
som det i det følgende vil vise sig.
Foraden den græske Undervisning var der i de to sidste
Skoleaar en anden Undervisning, der blev at meget stor
Betydning for mig. Vi havde i disse Aar Digteren og Lite
raturniBtorikeren Kristian Arentzen til Lærer i Dansk. Han
var større Digter i Sind og i Stemning end i sine trykte
Digte. Med inderlig Beundring for det Store og de Store
maatte han stadigt kæmpe med Ordene for at udtrykke,
hvad han følte. Det var ofte kun i enkelte Aforismer, at
han kunde udtale sig om Shakespeare og Goethe, om Les
sing og Ile^el, om oenlen3cnlaUer og Baggesen. Men disse
Aforismer bleve hængende i Erindringen, formedelst den
Iver, med hvilken de fremførtes, og den Begejstring, hvor-
lani lohkkmlm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
