Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1843—1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
kunde siges at være komplet. Maaske kom Mistænksomhe
den at, at vi om Aftenen, da vi stode og talte med ham
udenfor Kroen, havde udfoldet vor astronomiske Viden
for ham, men vare stødte paa en absolut Vantro. Han
mente, at Alt, nva6 Astronomerne sagde om Stjernerne,
var Digt og Løgn. Hvor skulde de kunne vide noget om
Stjernerne deroppe? — Næste Morgen vandrede vi til
Greisdalen, hvor vi hvilede os i Middagsstunden. Jeg fik
her en Anelse om, nva6 panisk Skræk var. Vi havde lejret
os i Skoven, og min Kammerat var falden i Søvn. Medens
jeg nu sad alene, paakom der mig en forunderlig Ensom
hedsfølelse, og samtidigt havde jeg en Fornemmelse, som
om jeg nav6e trængt mig ind paa et Sted, hvor jeg ikke
havde Lov at være, og som om der, hvad Øjeblik det
skulde være, kunde komme dæmoniske Væsener frem fra
Buskene. Det var sikkert ikke blot klassiske Reminiscentser,
der virkede, men ogsaa Modsætningen mellem Skov
ensomheden i den stille Middagsstund og det travle Liv i
Byen, jeg nyligt havde forladt. Jeg kan endnu efter de
mange Aars Forløb tydeligt 8e Scenen for mig og gen
kaldet noget af Stemningen. Da jeg for et Par Aar siden
igen besøgte Greisdalen, søgte jeg forgæves efter det Sted,
hvor Pan havde truet med at vise sig for mig. — Om Af
tenen kom vi til Uldum, og her fejrede vi Mindet om Poul
Møller, hvis Fødested det er. Næste Dag gik Vejen til
Skanderborg. Det var en lang Dagmarsch, 5V2 Mil, og vi
vare meget trætte, da vi om Aftenen saa Byen for 03 og
troede at være ved Maalet. Uheldigvis var det en Illusion,
da Vejen slog en stor Bugt udenom Skanderborgsøerne.
Fødderne nægtede næsten deres Tjeneste. Men da kom vi
i en heftig Dispyt, jeg tror, det var om Forholdet mellem
Poesi og Religion. I)et har sikkert været et ak Skovgaards
Paradoxer, der har irriteret mig. Under Diskussionen blev
det sidste Stykke Vej tilbagelagt, uden at vi mærkede det,
og vi holdt næste Dag en velfortjent Rast. Der er noget
Epikuræisk ved en Rastdag paa en Fodtur. Man nyder
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
