Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
bogstaveligt talt, idet de havde deres Auditorier hver i sin
Ende at den lange Universitetsgang ovenpaa. Der gjorde
sig en stadig intellektuel Splid gældende hos mig, toruden
den personlige, som tremkaldteß ved den nye optattel3e
at Kristendommen.
Det var de tungeste og mørkeste Aar i mit Liv. Jeg luk
kede mig inde med mine Tvivl og blev uomgængelig og til
lukket overfor mine Nærmeste. Hvor meget jeg end holdt
af dem, var jeg ikke noget godt Familiemedlem. Livet paa
mit Kammer og Livet i Dagligstuen kom til at staa for
mig som to Verdener, og jeg formaaede kun altfor slet at
gøre Overgangen mellem dem. Den lyse og harmoniske
Maade, hvorpaa de dernede toge Alt, opirrede mig. Der
kom netop i de Aar forøget Velstand i Huset, og man nød
paa sin Vis, hvad den nu kunde aabne Adgang til. Jeg for
holdt mig afvisende og kold. Mange Synder har jeg paa
min Samvittighed fra disse Aar, og først senere hen har
jeg forstaaet, i hvor høj Grad man har maattet bære over
med mig. Mine Forældre vare, som jeg senere har erfaret,
bekymrede for mig og spurgte mine Venner tilraads.
Under alt dette virkede ogsaa et Hang til Hypokondri,
som hænger sammen med mine legemlige Konstitution og
har fulgt mig Livet igennem, helt op i de gamle Aar. Kun
mine Nærmeste have havt Lejlighed til at mærke dette
Hang, som det overfor Fremmede i Regelen falder mig
let at trænge tilbage. I min Bog Den store Humor" er det
Stykke, der handler om Hypokondri (acedia), et af de Af
snit, der mest ere byggede paa Selverfaring. Tunghed og
Mørke kunde uden paaviselig Aarsag brede sig over Sin
det og give Alt et mat og taaget Udseende. I lang Tid kom
der ofte en Fornemmelse op, som om jeg hang i et Håar,
der hvad Øjeblik det skulde være kunde briste. Utilfreds
med mig selv og over, at jeg intet udrettede i Verden, syn
tes jeg ofte, at Alt var haabløst for mig. Dette Hang
maatte naturligvis 3aa meget de3 lettere taa Overvægt, som
Sindet stod tvivlende og uroligt overfor de største Spørgs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
