Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
men den er for alvorlig en Sag til at være Genstand for en
Lyrik, der ikke Punkt for Punkt belægges med Arbejde.
For mit Vedkommende blev det fra denne Tid af mere
og mere klart, at hvad der skulde støtte mig i Livet, ikke
kunde være noget udenfor mig, men maatte være noget,
der kundgjorde sig i mig, i selve de bedste og klareste Tan
ker, jeg kunde vinde, i selve den bedste og reneste Stræ
ben, der kunde lægge Beslag paa mig. Det gjaldt ikke om
et Syn, men om et Øje, der kunde se, — om en central Magt
i mit Indre, bygget paa Livserfaring og tankemæssig Prø
velse, — om et indre Hjem, et Kapel, opbygget af Alt, hvad
der kunde give Livet VZer^i. Maaiestokken for 3an6ned
og for Værdi maatte hentes fra vort eget in6erste VXBen,
og det er i Virkeligheden derfra, at Videnskaben henter
den, uden altid at være sig det bevidst. Ethvert Billede, en
hver Form, ethvert Begreb, ved hvis Hjælp vi formåa at
tyde dette Inderste, der tillige er det Højeste, og hvorved vi
forsøge at gøre det til et Objekt for os, kan kun have sym
bolsk Betydning, og her ligger Grænsen mellem videnska
beli^ ’lXnknin^ og poetisk Analogiseren.
I Sommeren 1872 rejste min Hustru og vor lille Søn op
til hendes Hjem i Vendsyssel, og jeg skulde følge ekter, saa
snart Skoleferien var begyndt. Medens jeg saaledes havde
det i min Ensomhed, indtraf der en Katastrofe med en af
mine Venner, som jeg i de yngre Dage havde set hen til
med stor Forventning.
Poul Kierkegaard, Søn af Biskop Kierkegaard og Bro
dersøn af Søren Kierkegaard, er enkelte Gange bleven
nævnt i det Foregaaende. Vi var Studenter fra samme Aar,
og vore teologiske Studier bragte os og3aa sammen, især
efter at jeg var begvnckt at komme i hans Onkelß, I’roel3
Lunds Faders Hus. Han var ganske sikkert usædvanligt be
gavet, selv om det vilde være vanskeligt at sige, i hvilken
Retning hans Begavelse egentligt laa. I et Brev fra I^oraaret
1867 skriver jeg til min Forlovede om ham, at hans Udvik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
