Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
tydede paa akut Sløvsind. Jeg tror, det trøstede Poul, at
han kunde blive betragtet som syg. Han blev paa Oringe
et Par Aar. Oerekter ve^eterede han i Aalborg. Han kavde
nogle Smaabeskæftigelser, men egentligt Arbejde kom han
ikke ind paa. Med rørende Omhu blev han paa sine gamle
Dage pleiet at en Dame, der kavde bestyret hans I^2derß
Hus i dennes sidste Aar. De sidste Gange, jeg beß«3^te
ham, havde han havt Slagtilfælde, men var dog ved kul6
Klarhed og kunde huske mangt og meget fra gamle Dage.
Der var Vemod over ham, som der var Vemod hos den
gamle Ven, der stod ved hans Leje. Med ham uddøde den
mandige Linie af den mærkelige, i dansk Aandsliv saa
dvdt indgribende Slægt. — Stakkels Poul! —
Jeg vender tilbage til Sommeren 1872. Da jeg var kom
men tilbage fra Oringe, begav jeg mig paa Re)3e til Jyl
land for at støde til min Familie der. Jeg ønskede at be
nytte Lejligheden til at se det af Nordjylland, jeg endnu
ikke kendte. Jeg sejlede til Aalborg og tog derfra ned ad
Fjorden til Aggersund og begyndte herfra en lille Fodtur.
Jeg vandrede gennem Hanherred op til Vesterhavet. Jeg
ke»i-te et Stykke Vej med en Mand, der havde hentet nogle
Børn ved Dampskibet. De unge Heste, der vare for Vog
nen, bleve sky over de raslende Kæder paa nogle Høstvogne
og 3atte i Firspring hen over den VZemninF, Ve^’en gik
henad, og ned i en Kartoffelmark, hvor alle vi Passagerer
spredtes ad mellem Kartoffelbuskene. Det gik som i et Nu,
og da jeg kom til mig selv og rejste mig op, saa jeg de
forskellige Børn og Voxne kravle op rundt omkring paa
Marken. Heldigvis var Ingen kommen til Skade, heller
ikke Heste og Vogn, og vi fortsatte Xe»r3elen et Stykke
endnu, til vore Veje skiltes. Jeg bedede i Fjerritslev Kro,
og læste, medens jeg holdt Hvil, i Spinoza’s Breve, som jeg
havde med i en Lommeudgave. Gentagne Gange havde jeg
fordybet mig i den dybsindige lenker; men det var først
nu, det Hele ligesom krystalliserede sig for mig. Selvføl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
