Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8484
Bociale Spørgsmaal, der saa stærkt vare komne op i Begyn
delsen af Halvfjerserne. Det blev fra de ortodoxes (Fr.
Nielsens og Kapers) Side hævdet, at en Lærers Tro eller
Vantro maatte lægge sig for Dagen i hans Undervisning,
selv om denne angik Skrivning eller tysk Grammatik. Det
var at give os andre Valget inellein Hykleri og Agitation.
De Ortodoxe mente at have gamle Neve paa deres Side,
fordi han hævdede, at den kristelige Aand skulde gennem
trænge Skolen. Men da der fra den anden Side ønskedes
en nærmere Forklaring af, hvad den kristelige Aand var,
svarede han, at han nærmest tXnlcte paa Nonotei3me og
Moralitet — hvorved han tillige fik besvaret det Spørgs
maal, hvorledes Skolen skulde stille sig overfor Jøderne,
der ud^iorde omtrent en I>ediedel 21 Skolens Disciple. De
Ortodoxe bleve noget lange i Ansigtet ved denne Forkla
ring. løvrigt fandt det hele Spørgsmaal sin naturlige Af
gørelse ved den simple pædagogiske Regel, som vistnok
fulgtes af os alle, at man ikke i Skolen skulde drage Pro
blemer frem, der endnu ikke er Modenhed til at behandle.
ver er desuden i selve Skolefagene Anledning nok til at
dvæle ved det rent Menneskelige og dets Betydning; saa
maa det overlades til de Unges senere personlige Udvik
ling, om de kunne komme gennem Livet ved at holde sig
til det, eller om de behøve Noget, der siger sig at gaa ud
over det. —
Den Kreds, jeg færdedes i i Maribos Skole, kaldt for
en Del sammen med den, der samlede sig om Kr. Arent
zen. Emnerne fra Diskussionen i Arentzens Kreds, — til
hvilken, foruden Julius Petersen, Hørup og mig, ogsaa
3cnandorpli, Lolcn3eniu3, Carl Michelsen, vracnmann og
Schwanenfliigel hørte, — hang direkte eller indirekte sam
men med Arentzens egen Personlighed, idet de drejede sig
om Forholdet mellem Romantik og Kritik, hvortil nu og
82a kom Forholdet mellem li.omantik og Realisme. Arent
xen kavde virket 3aa 3tXrkt paa os dels ved sin æggende
Xritik, dels ved den La^rund at no^et Stort og blende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
