Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
befolke Egnen med Digtets Skikkelser og Begivenheder.
Det gjorde et vemodigt Indtryk paa mig, da jeg endel Aar
senere traf Christian Winther i Paris under mit Ophold
der. Han var gammel og affældig, og paa Cafe de la Ré
gence morede Opvarterne sig over ham, naar han kom sjok
kende og forlangte sit Sukkervand. Det var nok ikke med
hans gode Villie, at han gjorde denne Pariserrejse; det var
hans Hustru og Datter, der vilde ud at more sig. Der kom
kun Liv og Begejstring over ham, naar han fortalte om,
hvorledes han havde været ved at blive blind, men var ble
ven reddet ved en Operation, og hvorledes nu Verdens
Herii^ned i Farver og Former igen var bleven tilgængelig
for ham. Jeg lovede, da min Hjemrejse nærmede sig, at be
sørge no^et for ham i København og gik derfor op i det
Hus, hvor han boede. Udenfor hans og hans Families Væ
relser var der en aaben Forstue, og da jeg kom ind i den,
hørte jeg, før jeg bankede paa, hans Stemme indenfor. Han
talte meget bevæget til en Person derinde, og jeg hørte
ham sige: Jeg synes, at naar jeg nu viser dig, at jeg har
Tillid til dig, saa" .... Der foregik aabenbart en Familie
scene derindenfor, og jeg vilde helst liste mig bort. Men
hos Portnerkonen havde jeg spurgt efter dem, saa det let
vilde kunne erfares, at der havde været nogen ved Døren.
Jeg gjorde da no^le faste Skridt og bankede paa. Lidt efter
kom han ud i Slobrok og Tøfler og med Taarer i Øjnene
og førte mig over i et Værelse paa den anden Side af Gan
gen, hvor vi talte sammen, og hvor jeg fik Besked paa, hvad
jeg skulde udrette for ham. — Den stakkels Folmer San
ger var bleven stækket og kunde nu ikke selv følge det
Raad, han havde givet til den, der har Sorg i 3inde". —
Xaalund’3 I^olaar" laante )ez i mit sidste 3koleaar Kos
Kr. /^rent^en 03 akskrev man^e ak Diktene. ple^ede
den^an^ at akskrive Di^te, koldt ak, 03 lserte dem der
ved okte udenad. Det morede mi^ paa 3pasereture at pre>ve,
om i’e^ kunde kaa dem krem kos mi^. Xaalund’s I^aturdi^te
koldt )’eF isXr at 0F IZeser dem endnu med OlZede. Ham selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
