Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1874—1883
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
skabelige og poetiske Bevægelse i 70’erne kunde føres in6
under en fælles metafysisk Formel, havde jeg dog med
Spænding fulgt den politiske Strid fra Begyndelsen af 70’
erne. Den frembød to Sider, en Kamp fra Demokratiets
Side for Indflydelse paa Landets Styrelse, og en Kamp om
Forsvarssagen, særligt Københavns Befæstning. Jeg stod
delt i denne Strid, idet min Sympati mere og mere var paa
Demokratiets Side, hvad det rent Politiske angaar, medens
jeg var overbevist om, ligesom jeg er det den Dag idag,
at en kraftig, ti6sBvaren6e og tornol63MXs3i^ ll6vilclin^
af Forsvarsvæsenet er en Livsbetingelse for et Folk, der
vil hævde Bin materielle og aandelige Selvstændighed, —
sin Ære. Men det blev mig mere og mere klart, at en Sag
som Forsvarssagen ikke kunde gennemføres uden med Fol
kets Tilslutning gennem dets lovmæssige Repræsentation. I
en Nødstilstand kan det forsvares at handle mod Loven,
fordi der staar Noget paa Spil, der er Mere end Loven,
selve Folkets Bestaaen. Men en Nødstilstand forelaa ikke,
idethøjeste Farer og truende Muligheder. Erfaringen vilde
altsaa ikke kunne godtgøre Berettigelsen ai en paa Trods
af Folkets udtrykkelige Villie gennemført Forsvarsord
ning. M,an burde i hvert Tilfælde prøve, om Ansvaret ikke
vilde føre Venstres ledende Mænd til at se anderledes paa
Sagen, naar Regeringen blev dem betroet. Da nu Ministe
riet Estrup i Foraaret 1877 greb til den kortvivle6e ll6ve^j
at u6Bte6e en provisorisk I^inan3lov, gjorde dette Skridt,
der paa en Gang krænkede min Retsfølelse og stod for mig
som en stor Dumhed, at jeg blev Venstremand og i de
følgende Aar stemte og talte for Oppositionens Kandidater.
En Ven, jeg havde vundet i disse Aar, gjorde meget til
min forøgede Interesse for Politik. En Dag i Vinteren
1879 80 kom Vexellerer Laurids Bing op til mig. Jeg
havde været hans Lærer i Maribæs Skole, og senere nav6e
jeg truffet ham i «I^ationalelkonomisk Forening", som jeg
var Medlem ak og endog Kav6e været med at stifte. Han
kom kor at foreslaa mig at holde nogle populære Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
