Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1874—1883
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Damen flygtede fra ham med en svensk Læge. — Denne
Gang glemte jeg ikke Dusbroderskabet, som jeg da ogsaa
gennem vor fælles Kreds havde hyppig Lejlighed til at dyrke.
Dracnmann’s Styrke og Begrænsning var hans Begavel
ses afgjort lyriske Karakter. Hverken som Romanforfatter
eller som Dramatiker var han ret i sit Element. Der var
engang" skuffede mig meget, da jeg saa det; det var en
Række af poetiske Scener, men intet Drama. Jeg saa det
ri^ti^nok først længe efter dets Fremkomst, og efterat de
fortræffelige Skuespillere, der havde baaret det ved de før
ste Opførelser vare gaaede bort eller vare gaaede over i
andre Fag. — Engang havde Drachmann faaet Statsunder
støttelse til at gøre dramatiske Studier i Udlandet. En læn
gere Tid efter traf jeg ham i et Selskab, hvor ogsaa Olaf
Poulsen V2r tilstede. Olaf Poulsen drillede ham ved at
spørge, naar de nye Dramer kom, som Staten havde givet
ham Forskud paa. Drachmann vrissede først noget, men
saa busede det ud af ham: ,Ja, det véd jeg ikke. Men jeg
skal love dig at betrække hele Foyeren i det kongelige
Teater med Vers, hvis du ønsker det!"
Julius Lange hørte ikke med til «Lo^tavelixneckn".
Han negtede at blive Medlem, fordi han mente, det var en
Partidannelse, der skulde foregaa. Men jeg var allerede
tidligere bleven bekendt med ham, især efterat jeg paa hans
Opfordring havde skrevet en Anmeldelse af hans Bog Om
Kunstværdi" ( Nær 03 Fjern". 1876). Senere hen bad han
mig nogle Gange gennemgaa Partier af den store Bog om
Menneskefiguren i Kunstens Historie, særligt med Hen
syn til de psykologiske Tanker, han anvendte. Dette førte
bl. A. til en Diskussion imellem os, idet Lange holdt paa,
at det var Kunstens Opgave at give det Typiske, f. Ex. det
Typiske i Menneskeskikkelsen til en given Tid, medens jeg
hævdede, at Fremstillingen at det Individuelle og Karak
teristiske var Kunstens højeste Opgave. Lange beraabte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
