Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
¦¦»•¦¦" "w
i saa venlige Ord som muligt. Efter hvad jeg hørte, gjorde
min Dom ham alligevel ondt, og han tZenkte 922 at ophøre
med at deltage i Møderne. Dog overvandt han sin Betæn
keli^ned, og kort Tid etter oplæste han ude hos mig et
Brudstykke af en Novelle, som V2r meget vellykket. Det
skildrede, hvorledes en ung Student, der sidder fordybet i
Læsning paa sit Værelse med Darwins Billede paa sin
Væg og Brandes’ Bøger 922 sit Bord, faar Besøg af en
gammel Onkel frase Landet, der saa forfærdes ovre, hvad
ham faar at se og høre. — Stuckenbergs senere Produk
tion, fra ,F2vre Ord" 2k og gennem hans inderligt stemte
og fint udformede Digte, fulgte jeg med Interesse og
Sympati. Jeg beundrer stadig det store Digt om hans Mo
der og det endnu dybere gaaende Digt „Bekendelse", i
hvilket han gør op med en Ven (Johannes Jørgensen), der
havde skiftet Tro. Efterat jeg i endel Aar ikke N2v6e set
ham, traf jeg ham en Dag oppe i „ Nordisk Forlag" og
benyttede Lejligheden til at takke ham for hans Bøger i
nogle faa venlige Ord. Han syntes lidt forlegen derved,
men jeg tænkte ikke nærmere derover. Samme Aften fik
jeg et Brev fra ham, i hvilket han paa den mest rørende
og barnlige Maade takkede mig for, hvad jeg havde sagt
ham, og undskyldte sin Forvirring om Formiddagen.
Der ligger," slutter han, en Slags Forbandelse over
Ærbødigheden; den holder altid en Bom fældet mellem
de Yngre og de Ældre. Jeg vilde blot ikke for meget se
den Bom borte. Det kommer mindst an paa Samtaler i
denne Verden, me3t paa de Tanker, vi gaa rundt med om
hinanden. Og jeg skal være glad, hvis De altid ud fra
Deres Tanker om mig vil kunne hilse saa venligt paa mig,
som De i Formiddags kom mig imøde." — Det Ønske,
Stuckenberg udtalte i disse sidste Ord, er blevet opfyldt,
skønt jeg ikke fik Lejlighed til 2t sige ham det. Om hans
Kamp med Sorg og Fattigdom hørte jeg først efter hans
Død. Hans Minde har jeg bevaret i Beundring og Ve
mod, og det Brev, jeg har omtalt, bevarer jeg som en 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
