- Project Runeberg -  Erindringer /
135

(1928) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135
hører det ak den Paagældende. Vi have jo ogsaa begge an
set Dem for en rigtigt god Ven, som vi kunde tale frit
og fortroligt med og haabe paa Forstaaelse hos, til Trods
for megen Forskel i Udvikling og Meninger. Ja, det har tit
undret mig selv, at jeg ikke skyede, som De bemærker, at
tale til Dem om religiøse Spørgsmaal, som laa mi3 paa
Hjertet, og som jeg vidste, De saa anderledes paa end jeg.
Jeg, som ellers har vanskeligt ved at tale om Sligt og fryg
tede enhver üblid eller spottende Berøring af dette mit indre
Liv, har aldrig havt nogen saadan Fornemmelse overfor
Dem, tvertimod interesserede det- mig at tale til Dem der
om. En enkelt Gang har jeg troet at støde Dem derved,
men at det ikke har været lilt2el6et, ser jeg nu, og det glæ
der mig. Naar man har Tillid til hinanden, saa gaar det." —
Efterat Fibiger paa Grund af Svaghed havde t23et sin
Afsked, flyttede han og hans Hustru til København. Han
overlevede dog kun i kort Tid Flytningen. Fru Amalie
levede endnu en halv Snes Aar efter hans Død, og det var
mi3 stedse en Vederkvægelse at besøge den gamle Dame.
Hun paa sin Side paa3ksnnede mine Besøg paa den mest
rørende Maade. Jeg kaldte hende engang i et Brev min
moderlige Veninde, 03 hun optog gerne dette Navn. Det
var hos hende altid let at komme ind paa Emner 21 Inter
esse. Men just som jeg glædede mig til at komme til at
bo nærmere ved hende (hun doede paa Kochs Vej, og jeg
skulde flytte ud paa Carl Bernhard’s Vej), nk jeg Budskab
om hendes Død. I flere Aar havde hun lidt af et Hjerte
onde; Kræfterne toge af, 03 Livet var blevet kende en
Byrde. Da kom et Slagtilfælde, efter hvilket hun sov Ken.
— Men ofte ser jeg endnu, naar jeg kommer ad Kochs
Vej, op til de Vinduer, hvor jeg saa mange Gange havde
3et min moderlige Veninde ved 3it Arbejde, og hvorfra jeg
undertiden fik hendes venlige Hilsen allerede nede paa
Vejen.
ve to Nenne3ker 3tode kor mi3
3om tine 03 Zedle I^eprX
sent2nter kor den (;ener2tion, der 3ik korud kor min. Qen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hherind/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free