Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
sparede sammen til hele Aaret. Nu traf vi sammen i Schaf
hausen og begyndte derfra vor Schweizertur. Ziirich var
vor første Station. Jeg ops^te her Filosofen Richard Ave
narius, Grundlægger af Tidsskriftet Vierteljahrsschrift fur
wissenschaftliche Philosophie", som jeg Aaret forud hav
de skrevet i. Han var en skarpsindig Tænker, hvis Hoved
værk, der udkom en B—9 Aar efter under Navn at Krit
ik der reinen Erfahrung", trods den abstrakte Form har
et overordentligt interessant Indhold; jeg har i min Bog
„Moderne Filosofi" gjort Rede for hans Teori og betegnet
den som Problemernes Naturhistorie. Det strenge Arbejde
nedbrød hans Helbred senere hen; han søgte Lindring
bl. a. paa Skodsborg, hvor jeg i Sommeren 1894 flere Gange
var sammen med ham og filosoferede med ham mellem
Dyrehavens Træer. To Aar efter døde han. Men i 1884 var
han endnu rask og rørig, og med ham og hans Hustru til
bragte jeg en god Aften i deres hyggelige Hjem.
Det var paa Vejen fra Schafhausen til Ziirich, at jeg
første Gang fik G^e paa Zneb^er^e (Glarusalperne) og i Be
gyndelsen tog dem for hvide Skymasser. Jeg har benyttet
denne Erfaring i Fortalen til min Etik. Vore Fodture be
gyndte vi i Graubiinden, fra den lille Poststation Thusis.
Vi vandrede over Albulapasset for at komme til Engadin.
Oppe paa Pashøjden 3neede vi inde, til stor Glæde for to
tyske Herrer, der opkoldt sig deroppe for at samle Sommer
fugle, men som nu vare begyndte at blive kede ak kinanden.
I hvert Tilfælde var den Ene, en KH og svær Mand, kleven
ked af den Anden, en lille, tynd Fyr, der unegteligt heller
ikke syntes at kave meget at sige. Den store udtalte sin
Glæde over, at vi maatte blive der, — ti, sagde han, zwis
chen mir und diesem Herm ist der Faden schon ausge
sponnen". Den lille saa lidt flau ud derved. Den store paa
tog sig Btrax at arrangere Naaltidet og var idethele en
NellemtinT mellem Hu3kovmeßter og maitre de plaisir
for os.
?ra vandrede vi nX3te OaF 3ama-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
