Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
foreningens Bestyrelse førte da lempeligt Politimesteren
ne6 af Tribunen trods hans Protest. Denne Sag blev der
ai Regeringen gjort et stort Nummer af. Regeringen sendte
en særlig* Kommission over for at dømme dem, der mentes
at have forbrudt sig. Noos og Nielsen bleve arresterede og
behandlede som Forbrydere. De bleve grovt tiltalte af For*
hørsdommeren, og selv 6ereB Hustruer behandledes ufor
skammet, naar de 3^te at opnaa Mildnelse i deres Mænds
Fængselskaar. Dette vakte alminckelix Harme. opni63el3en
var overhovedet stor hele Landet over, især naturligvis
paa selve Egnen. Der skal, efter hvad en Mand fra Egnen
kort efter fortalte mig, endog have været Tale om med Magt
at tåge de to M^n6 ud ai Fængslet og at afvæbne Solda
terne i de jyske Garnisoner, hvad der ikke mentes at være
vanskeligt, naar Mænd fra Soldaternes egne Hjemegne
traa6te op. Det var de lokale Folketingsmænd, der hindrede
Udførelsen af denne Plan. Dommen lød paa 6 Maaneders
Fængsel paa almin6eli^ r’an3ekoBt for Berg og de to I^Xn6
fra Holstebro. Efter Dommen bleve Noos og Nielsen satte
paa iri Fod, da de, ligesom Berg, appellerede til Højesteret.
Kort Tid efter blev alle tre indbudte til en Sammenkomst
i Studentersamfundet. Der var ingen særlig Anledning ior
mig til at komme den Aften; men jeg erindrer, at jeg om
Middagen sagde til min Broder, at jeg vilde gaa derop ior
at trykke no^le brave Mænds Hænder. Jeg havde opfattet
Sammenkomsten som privat, men ved en Skæbnens Ironi
blev det den første Aften, hvor Alt blev refereret. Min Kol
lega Erslev og jeg vare tilstede og toge begge Ordet. Det
var de to Mænds Behandling under Varetægtsarresten, der
havde vakt vor Sympati for dem.
Næste Morgen rasede Højrebladene og forlangte et Exem
pel statueret paa Erslev og mig for vor ,Forbrv6ervenli3
hed". Der gik nogle Uger, og jeg var belavet paa at blive
afsat. Spændingen steg, 62 der blev skudt paa Estrup, skønt
kun en Frakkeknap ramtes. Den Aften, dette var sket, kom
to af mine Kolleger, der ligesom jeg boede paa Frederiks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
