Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
komme til Orde og blive tilgængelig for store Kredse i
stemningsfyldte Billeder. Uden det friske Pust, han bragte,
havde Sneverhed og Dogmatisme endnu raadet mere end
de gøre.
Et lille Sammenstød mellem os kom der i Aaret 1893 i
Anledning af min Afhandling „Filosofi som Kunst" (af
trykt i første Række af ,Mindre Arbejder"). Jeg kom her
til at tale om, hvor lidt en rent teoretisk Formel formaar
at udtrykke det rette Forhold mellem Selvhævdelse og Hen
givelse, og hvorledes Kunsten i sine Billeder kan udtrykke,
hvad Teorien ikke formaar. I den Anledning henviste jeg
til Ibsen’s Bygmester Solnes". Her skildres den hensyns
løse Selvhævdelse i Solnes’ Personlighed, og det vises,
hvorledes denne Hensynsløshed gør ham afmægtig og
ufrugtbar, men tillige, hvorledes han ved Hildes Indgriben
føler sig ung igen, og nu raader over en saadan Kraft, at
han kan øve Retfærdighed, nvad nan før ikke formaaede.
Som Modstykke er den sygelige Hengivelse og Pligtfølelse
skildret i Fru Solnes, og det vises, hvorledes hun vilde
have kunnet være mere for Andre og bedre have kunnet
opfylde de Pligter, hun talte saa meget om, hvis Trangen
til Selvhævdelse havde rørt sig stærkere hos hende. Jeg
havde taget det udtrykkelige Forbehold, at jeg ikke for
stod Alt i dette Digterværk, og heller ikke billigede Alt,
men tog, hvad jeg kunde bruge. Og jeg havde udtrykkeligt
bemærket, at en Digter som saadan ikke kan afgøre, om
det, han skildrer, er Regel eller Undtagelse. Bjørnson skrev
nu i Anledning af denne Afhandling et Brev til mig (fra
Aulestad 10. Maj 1893), i hvilket han vel kandt mange
slaaende Ting" i den, men var forarget over, at jeg havde
rost Ibsens Psykologi og særligt rost Bygmester Solnes".
Et saa ansvarsløst Menneske som Bygmesteren bør man
ikke beundre! Heller ikke Hilde, der bringer sit skidne
Linned med sig og finder en Prøvesten for Bygmesterens
Storhed i, om han bliver svimmel eller ikke! Brevet ender
med de Ord: Hvad fan har vi filosofer til, naar de gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
