Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
FlXßlc ’lXnkninT uundvXrliss. Det bør stedse være 322, at
idetmindßte én ak Universitetets filosofiske Lærere er istand
til at lede en Øvelse over Emner ak græsk Filosofi, saaledes
at han selv støtter sig til Grundtexten, selv om de fleste at
hans Tilhørere maa benytte Oversættelser. Det er noget,
jeg energisk har fremhævet under Forhandlingerne om le
dige filosofiske Professoraters LeßXttel3e. Den græske
Tænkning ligger i den Grad ved Roden at al europæisk
Filosofi, at et alsidigt og uhildet Studium at denne maa gaa
tilbage til den. Der bør stedse ved Universitetet findes
Kræfter, der kunne gaa tilbage til den. Selv om der er klas
siske Folologer, som have Interesse for denne Side af deres
Fag, saaledes som jeg ogsaa nar havt den Glæde at erfare
det, saa er det dog kun filosofisk Selvstudium, der her kan
sige det afgørende Ord. For mit eget Vedkommende var
det ikke af Mangel paa Lyst, at jeg opgav at udarbejde en
Fremstilling af den græske Filosofis Historie, men fordi
jeg maatte begrænse mig, og de sidste tre Aarhundreders
Filosofi var naturligvis af størst direkte Betydning for Pro
blemernes Stilling i Nutiden. Men Begrænsningen gennem
førtes ikke uden Resignation.
I min Bearbejdelse af den nyere Filosofis Historie lagde
jeg mereVægt paa Problemer end paa Systemer og søgte mere
at karakterisere end at referere. Gennem Karakteristiken
kommer saa Kritiken uvilkaarligt frem. Til Karakteristiken
hørte ogsaa en Undersøgelse af Forholdet mellem Filoso
fens Personlighed og hans Lære, og flere ak de smaa Bio
grafier har jeg skrevet con amore. Derhos lagde jeg megen
Vægt paa Filosofiens Forhold til andre Viden3k2der, især
Naturvidenskaben, og i min Fremstilling kom derfor Ko
pernikuB, (-salilei, Newton, Darwin og Robert Mayer til at
staa paa fremtrædende Pladser, fordi de, hvad enten man
vil kalde dem Filosofer eller ikke, gennem deres Forsken
have givet Stødet til betydningsfulde /Endringer i de filosofi
ske Problemstillinger. Paa enkelte Punkter udarbejdede jeg
først Monografier. Herken hører en Afhandling i Viden-
[snrifr Mk*k*?f«*!n!føu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
