Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1904—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Nærheden af Diablerets-Gletcheren, hvor en amerikansk
Kollega, Professor Leuba, havde bestilt Værelse til mig.
Jeg tilbragte her en Uges Tid og var ofte sammen med
Leuba og hans Familie. Derefter tog jeg igen ned over
Aigle til Martigny, hvor jeg overnattede, for 3aa næste
Dag at gøre den storartede Tur med Bjergbane fra Mar
tigny til Chamounix. Det er noget ai "det Herligste, jeg
nar oplevet. Banen gaar lige i -Randen af et Bjerg, og man
ser ned i dybe Dale og over til Bjerghøjder paa den anden
Side. Der var ogsaa stor Begejstring hos de Rejsende. En
fransk Familiefader, som gjorde Turen med Kone og Børn,
raabte den ene Gang efter den anden: Oh, ga vaut bien
I’argent! Qa vaut bien l’argent!" Jeg holdt mere af dette
Udraab end af Tyskernes Famos! Furchtbar schon!"
I Chamounix traf jeg min Ven Kemikeren Karl Meyer
med Hustru og Døtre, og vi havde det fornøjeligt med hver
andre, alt imedens vi i denne store Natur, med Mont Blanc
ligefor os, modtoge uforglemmelige Indtryk. Efterat Fa
milien Meyer var rejst, lagde jeg den sidste Haand paa det
Foredrag, jeg skulde holde paa den psykolgiske Kongres i
Genéve. Og paa ensomme Spadsereture oplevede jeg noget
i Retning af, hvad Kant har udtalt, at det Store i Naturen
ligesom bøjer os tilbage i os selv for at finde en indre Stor
hed som Modsætning til den ydre. Ak, det var ikke lutter
Storhed, jeg kunde finde. Der var saa meget Smaat, der
kom frem med det Samme. Men det gennemgik en Skærs
ild, og som Slutning paa den hele Bevægelse i Sindet duk
kede kortrsstnin^en op om, at der dog var en Stræben
efter at være værdig til at beskue saa vældig en Natur, —
en 3trZeden ekter Slægtskab, det være nok saa fjernt, med
det Store i Aandens Verden. —
I Genéve kom jeg til at bo hos Psykologen Th. Flour
nov, som allerede forlængst havde sendt mig en meget ven
lig Indbydelse. Han modtog mig paa Jernbanestationen, og
jeg tilbragte nu ret en god Uge i hans smukke og hyggelige
Hjem i Forstaden Florissant. Hans Hustru var en statelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
