Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1904—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Barndom og senere havde hørt med til Idyllen dernede,
bragte nu det sidste Farvel til En af mine Nærmeste.
Et Par Maaneder efter døde min ældste Broder, Gros
serer Victor Høffding. Han havde med stor Dygtighed
og paa ærefuld Maade fortsat den af Fader grundlagte
Forretning (især i Frø og Jern) og var meget anset i Han
delsverdenen. Efter sin Hustru, Elisabeth Høffdings Død
no^ie Aar ikorve^en, var han sygnet hen. Hun havde i flere
/^.ar været meget syg, og i sin Omsorg for hende havde
han forsømt et Underlivstilfælde, som nu bredte sig mere
og mere. I disse sine Affældigheds Aar havde han en rø
rende Trang til at have sine Søskende om sig. Min Søster
og jeg maatte ofte være hos ham paa hans hyggelige Land
sted ved Frederiksdal. Han talte helst om gamle Dage og
dvælede ved de Minder, vi havde fælles. Efter store Li
delser døde han i Juni 1910. Jeg tabte i ham en Ven, der
fulgte mig paa min Bane med broderlig Interesse. Jeg saa
ofte ind til ham paa hans Kontor (Hjørnet af Gammel
Torv og Nørregade), naar jeg gik til Universitetet. —
Hans L^rn, ai hvilke Sønnen nar fortsat Slægtens smukke
Tradition i Handelsverdenen, vise ved enhver Lejlighed
deres Kærlighed til den gamle Onkel, der nu er Slægtens
Ældste, og om hvem de vide, at han var deres Faders Ven.
Den eneste Broder, jeg endnu nar tilbage, bor i Petro
grad, hvor jeg — som omtalt tidligere — to Gange har
besøgt ham, ligesom han i Efteraaret 1915 boede en Maa
nedstid hos mig paa Carlsberg. Foruden ham nar jeg af
mine Søskende kun min Søster tilbage. I hendes milde Væ
sen, der har staaet sin Prøve gennem tunge Tider, gen
finder jeg det Bedste, der kunde arves efter Moder. Hun
og jeg ere nu ene om de gamle Minder fra Hjemmet. Hun
tåger med inderlig Sympati Del i Alt, hvad der angaar
mig. Og saa mildt hendes Sind end er, har hun dog sin
klare og bestemte Livsopfattelse, vunden gennem Erfaring
og selvstændig Eftertanke. — Jeg kan slet ikke tænke mig,
at hun skulde gaa bort før mig. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
