Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1904—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
vilde op. Han nikkede ivrigt; tale kunde han ikke. Han
blev da baaren hen til Vinduet og saa Solen skinne paa
Våndet, et 3vn, han .altid har holdt meget af. Hans yngste
Søn støttede ham. 3vgeple^’er3ken 3purgte nu, om nun
skulde synge en Vuggesang, han altid havde holdt meget
21, og dertil svarede han ivrigt Ja, Ja! Saa blev der sunget
for den gamle Mand, som der er blevet sunget for ham i
hans Barndom, og da Sangen var forbi, var han død.
Som i hans Dødsstund var der under hele hans Sygdom
en forunderlig aandelig Klarhed over ham, sammen med
den fremskridende Affældighed. Der stod en Kamp mel
lem hans Trang til Tanke og Tale og det Mørke, Sygdom
men saavel som det Tungsind, der var hans Ledsager gen
nem Livet, stedse paanv spredte over hans 3in6.
Og (lenne Kamp mellem I^V3, kraktigt Virke-
Iv3t paa 6en ene 3i6e, I’ung3in6, Litterne6 og pa3Biv Hen
svnken paa 6en ancken 3i6e BtrXkker sig gennem neie nanB
I^iv, lige kra 6e unge Han var en 3tri6enB Man6, og
en tapper vet var i nans In6re, 3tri6en 3t06. va
vi ms6tes 80m Xammerater i de si63te /^.ar i 3lcolen, kor
over lialvnun6re6e si6en, var det 3vingningen mellem
I^V3 og i nan3 3in6, Iver og IVlatnecl i nans Virlcen,
6er kSrst gav mig k’or3taaelBe ak nam. maatte ka3t
nolde, at begge vele nsrte til nan3 VX3en, og 6e, 6er diev
nan3 Venner, IZerte at nolcke u6
me6
nam i 6e tunge og
msrke i til nvilke Baa 6en virkelige og
l^ertelige 3vmpati og 6en klare, liviulcke virke6e
Baa meget 6es BtXrkere i 6e go6e ven Naa6e, paa
nvilken nan 6a kom 03 ime>6e med 3it varme Llik, Bit ven
lige Haandtrvk, g^or6e, at nan3 Venner, lige3om nan selv,
glemte de ’Nmer, 62 6en mMt3iukan3 3vartalk", segner
nar skil6ret, raadede. ver var en Ild i lian 3 Indre, Bom
01te truede med at kortXre nam Belv, men 3om kunde virke
leende og varmende, naar de msrke ’laager ikke nindrede
den i at dlive til ren og klar klamme.
Han3
/^.rbe^de var 3te»dvi3t. vet kunde ikke vZere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
