Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. 1904—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
sonerne i de bestemte Situationer. Hans sidste Bog [Tor
ben og Jytte] har, med al sin Mangel paa Lnned i det nid
til Hdkomne, i ne,)’ Grad opta^et mig ved Nnkelt3kildrin
gerne, som have deri^et mig med en I^Xkke Livsdilleder,
jeg ikke vil glemme. Jeg venter med Spænding paa sidste
Del for at se, hvorledes de forskellige Egne af Livet her
hjemme trods Alt kunne vise sig at udgøre en Helhed. Og
jeg negter ikke, at jeg endnu venter paa en bedre Lykke
for den stakkels Jytte, end den, der hidtil er falden i hen
des Lod. Hun er tegnet saa levende og naturlig med al sin
Vaklen og i al sin Delthed, som Forfatteren lader hende
bøde haardt for, at der overfor hende maa røre sig den
Sympati, det virkeligt Levende uvilkaarligt fremkalder,
hvorledes det saa end ter sig1). Og af Pontoppidan selv
venter jeg endnu mangen god Beretning om Mennesker og
Menneskeskæbner. — Andersen-Nexø fører os ind i en helt
anden Verden end den, i hvilken Potoppidan færdes. Vi
følge i hans „Pelle" Proletardrengen, der begynder Livet
med to bare Hænder, og hvis Arbejde for en Plads ved Li
vets Bord dog lader ham have Tid og Kraft tilovers til i
store Fremtidsfantasier at se Muligheder af lysere Kaar
for Bin Stand og til at gøre et Organisationsarbejde, der
fører ham gennem store Katastrofer. Mest erindrer man
sig vel Barndomstiden paa Bornholm og Strikevintren i
København. Men der er mange, der, ligesom Charles Dar
win, paa deres gamle Dage holde mest af Bøger, som ende
godt, og for mig staar da ogsaa den Idyl, hvormed Bogen
ender, som no^et, jeg glæder mig ved at forestille mig, og
paa hvis stadige Mulighed jeg haaber.
Nr det end ikke den nveste I^utid, nvi3 Litteratur je^ ner
nar omtalt, Baa ere de XrZekter, der nave krerndra^t den Li
teratur, je^ nar levet i, do^ kor en stor Del i Btadi^ Virk
80inned. Men kan ikke 3lutte uden at nsevne, nvad
skylder Le»^er ak Zeldre kranske 03 en^elske I^orkattere.
*) [Senere >VnmXi-IcninF^. It^bet skulde (se Bi6Bte Del) ikke ske Fyl-
6e3t. Men kunwppi^an har Ret, Tragediens Ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
