Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. 1914—1922
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
legering kunde vægre sig ved at modtage Sønderjylland,
fra hvilken Side det saa blev tilbudt. Stemningen var af
gjort for, at et Tilbud i ethvert lilkselde burde modtage3,
især efterat H. V. Clausen statistisk havde gjort Rede for,
at der kunde drages en Linie, nord for hvilken Befolk
ningen var aldeles overveiende dansk. Det var den berømte
Clausenske Linie, som jo ogsaa siden blev lagt til Grund,
antagen af Regering og Rigsdag og billiget at de sejrende
Vestmagter. Foreløbig var det dog kun Forhaabninger, det
drejede sig om. Da kom den Novemberdag, da Tyskland
brød sammen, og da det i sin Nød gik md paa de Wilsonske
14 Punkter, blandt hvilke ogsaa Folkenes Selvbestemmel
sesret havde Plads. Konsekvensen heraf droges i Berlin
strax for Nordslesvigs og Polens Vedkommende; der skulde
ikke længere være nogen ,Mus3preu33ere". Wilson var en
Drømmer, men i hans Drømme var indvXvet et i bed3te
Forstand amerikansk Princip, det samme, nvorpaa i sin
Tid den geniale Alexander Hamilton havde grundet den
amerikanske Unionsforfatning, og som allerede laa til
Grund for den amerikanske Frihedserklæring : at Staten
skal nave sit sidste Grundlag i Folkets frie Valg. Da nu
Wilson selv hørte til de Allierede, der bekæmpede Tysk
land, var der her kommen en Mulighed frem, der lod 3e>n
derjvllandL ’lilbagevenden ved I^olkeak3temning 3taa som
anerkendt fra begge de krigsførende Parter. Selve det søn
derjyske Spørgsmaal var ogsaa forlængst gaaet over fra
at være et statsretsligt til at være et rent nationalt Spørgs
maal, et Spørgsmaal om det sønderjyske Folks Sinde
lag.
var 3indelagßprincipet ikke blevet anerkendt
uden de 3ejr. Men Amerika, der proklamerede
dette ?rincip, bidrog selv paa akg^rende I^aade til 3ejren.
Havde Amerika ikke Bendt 3ine Millioner ak vel udrußtede
soldater over Verden3navet i Bte<r3te 3kvnding, kunde
Marecnal I^ocn ikke nave Bamlet de I’roppema33er, med
nvilke nan i 1918 til I’vskerne3 kuld3tXndige Over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
